Standort in Deutschland, wo man günstige und qualitativ hochwertige Kamagra Ohne Rezept Lieferung in jedem Teil der Welt zu kaufen.

Wenn das Problem der Verringerung der Potenz berührt mich persönlich war ich schockiert, dass das passiert gerade mit mir cialis Übrigens jeder leisten und gibt eine sofortige Wirkung ohne Hausarbeiten Anwendungen.

Behandlingsvejledning om

Behandlingsvejledning
In Vitro Fertilisation (IVF)
Mikroinsemination (ICSI)
Testikulær sperm ekstraktion (TESE)
Cryopræserverede embryoner (FER)
DANSK FERTILITETSKLINIK
www.danfert.dk
Tlf. 38 34 90 30
Generelle forhold
Denne vejledning udleveres til alle, der behandles med reagensglasbefrugtning på Dansk
Fertilitetsklinik på grund af uønsket barnløshed. Den er ikke tænkt som en vejledning, der
skal læses fra ende til anden (man må gerne). Meningen er, at du skal slå op i den, efter-
hånden som behandlingen skrider frem. Det betyder, at du på forhånd er godt orienteret om
det vigtigste og derfor bedre kan stille spørgsmål, når du er på fertilitetsklinikken. Det er
også hensigten, at du skal kunne finde de mest relevante ting, vi har erfaret, at man kan
blive i tvivl om derhjemme. Når du kommer på fertilitetsklinikken, svarer vi gerne på alle de
spørgsmål, der dukker op undervejs.
Hos sygeplejersken på klinikken har vi også diverse pjecer, der belyser særskilte emner.
Hvad betyder IVF og ICSI?
IVF
er en forkortelse for In Vitro Fertilisering. Dette betyder, at det er uden for kroppen (in
vitro, i et "reagensglas"), at befrugtningen (fertiliseringen) sker. Der anvendes også andre
betegnelser, såsom "reagensglasbefrugtning" eller "kunstig befrugtning."
ICSI står for: Intracytoplasmatisk spermcelleinjektion, direkte oversat betyder det: Injektion af
sædcellen ind i selve ægget.
Hvem kan behandles med IVF og ICSI?
Man kan behandle med IVF og ICSI såfremt:
• Det er medicinsk rimeligt at forsøge denne behandling • Både enlige kvinder, heteroseksuelle og lesbiske par kan behandles Medicinpriser
Fra 1. januar 2012 gives der igen automatisk tilskud til medicin som anvendes i forbindelse
med fertilitetsbehandling. Det betyder, at du maksimalt skal betale 3655 kr (2012) for medi-
cin i løbet af et år. Herefter er du berettiget til at få kronikertilskud, og yderligere medicin til
fertilitetsbehandling vil så være gratis for dig inden for ét år.
Du skal være opmærksom på hvornår din samlede medicinudgift uden medicintilskud når
op på 16.896 kr. (din saldo i CTR, svarende til en egenbetaling på 3655 kr.), da vi så skal
søge om kronikertilskud til dig. Apotekerne har oprettet en CTR saldo hvor udgifter til medi-
cin bliver registreret.
Du skal også være opmærksom på hvornår din CTR saldo udløber, idet du efterfølgende
atter skal betale op til 3655 kr. for medicin inden du på ny får dækket de resterende udgif-
ter. Du finder mere information på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.
Sygesikringen danmark:
Gruppe 1 og 2 får 100% dækning af medicinudgiften til den billigste medicin hvilket ind
imellem kan være kopimedicin.
Gruppe 5 får refunderet 50% af medicinudgiften.
Da det er en privat sygeforsikring, skal man selv kontakte Danmark med hensyn til de
nærmere omstændigheder, bl.a. om muligheden for at skifte fra en gruppe til en anden.
Du skal være opmærksom på, at du skal have været medlem af danmark 1 år inden du
kontakter egen læge på grund af et fertilitetsproblem. Ellers vil du ikke opnå refusion for
medicinudgifter.
Medicin og bivirkninger
Synarela, Suprefact, Suprecur, Gonapeptyl, Zoladex (nedregulering):
Virkning:
Frigører kvindens FSH og LH fra hypofysen.
Bivirkninger: Næsespray: Specielt kvinder med allergi kan få irritable næseslimhinder.
Hovedpine sidst i nedreguleringsperioden, hedestigninger, dårlig nattesøvn, humørsving-
ninger. Mange mærker stort set intet. Når de næste præparater bliver givet, afhjælpes
bivirkningerne som regel hurtigt.
Puregon, Gonal-F, Bravelle, Menopur og Elonva:
Virkning:
Stimulerer ægproduktionen (FSH). Elonva er et depotpræparat og skal kun tages
én gang. De andre præparater skal tages dagligt.
Bivikninger: Eventuel lokalirritation på grund af indstik (lille), ved høje doser uspecifik
træthed, oppustethed og trykken/smerter i underlivet, når æggestokkene vokser og fylder.
Luveris:
Virkning:
luteiniserende hormon (LH). Bruges i kombination med FSH.
Bivirkninger: Lokalirritation på indstiksstedet, hovedpine, træthed, kvalme, mavesmerter,
ovariecyster, brystspænding.
Pergoveris:
Virkning:
Pergoveris er en kombination af præparaterne Gonal-F og Luveris i samme
sprøjte. Bivirkningerne er de samme som for de ovenfor nævnte præparater.
Cetrotide/Orgalutran:
Virkning:
hæmmer udskillelsen af kvindens eget FSH og LH fra hypofysen.
Bivirkninger: Lokalirritation på indstiksstedet, sjældent kvalme, hovedpine og udslæt.
Ovitrelle/Pregnyl:
Virkning:
Ægløsningshormon, der fremkalder ægløsning ca. 40 timer efter indsprøjtningen.
Bivirkninger: Lokalirritation af indstik. Hvis der er mange ægblærer, kan der føles smerter
efter 30 timer og ved selve ægløsningen, fordi der frigøres mange æg. Ved risiko for over-
stimulation forstærkes symptomerne, hvorfor vi sommetider vælger ikke at give den
ægløsnende sprøjte.
Lutinus tabletter/Crinone gel:
Virkning:
Modner slimhinden i livmoderen, så æggene kan sætte sig fast.
Bivirkninger: Brystspænding, kvalme, væskeophobning, udsætter til tider menstruationen,
i sjældne tilfælde psykiske bivirkninger. Kan desuden give øget udflåd.

Generelle bivirkninger:
For al medicin gælder, at det kan give allergiske reaktioner. For
de nævnte præparater er disse dog erfaringsmæssigt yderst sjældne. Spørg, hvis du er i
tvivl. Symptomer kan være rødme, hævelse, kløe, feber og meget sjældent vejrtræknings-
besvær. I tilfælde af alvorligt vejrtrækningsbesvær skal du omgående kontakte nærmeste
Skadestue/ ringe 112.

Instruktion i medicinindtagelse
Vores sygeplejersker instruerer løbende om, hvordan man tager medicinen. Nogle fore-
trækker selv at stikke sig, andre at det er en anden, der gør det. Det finder du ud af sam-
men med sygeplejersken. Vi kan ikke tilbyde hjælp til indsprøjtningen på klinikken, bl.a.
fordi medicinen skal tages på tidspunkter, der er udenfor vores åbningstid. Stort set alle
lærer det da også uden de store problemer, selvom det naturligvis er en overvindelse. De fleste medikamenter tages i maveskindet med en pen ligesom hos sukkersygepatienter. Apoteker
Det er ikke alle apoteker, der ligger inde med disse præparater, men følgende gør:
Steno Apotek, v/ Hovedbanegården, Vesterbrogade 6c, 1620 København; døgn-apotek.
Svane Apoteket, Lyngby Hovedgade 27, 2800 Lyngby; døgn-apotek.
Smallegade Apotek, Smallegade 46, 2000 Frederiksberg, tlf. 33 31 32 88 / fax 33 31 08
60. Åbningstider: 9-17.30 (man-tors), 9-18 (fre), 9-13 (lør). Apoteket har ligeledes et lille
varelager hos os, således at vi har mulighed for at udlevere medicinen og apoteket sender
regningen hjem til dig.
Behandlingen
Hvordan påbegyndes behandlingen?
Når kvinden får sin menstruation skal man ringe på telefon 3834 9030 i telefontiden fra kl.
9.30-12
og 13-16 (lørdag 9.00-12) og oplyse om dato for menstruationens første dag samt
hvilken behandling der skal startes (kort eller lang protokol). Man får så en tid til første
ultralydskanning. Du kan også lægge en besked på telefonsvareren, så ringer vi tilbage,
eller sende en mail til booking@danfert.dk.

Hvornår på dagen?
Klinikken er en ambulant klinik med åbningstid fra 7.30 til 17.00 for patienter (fredag dog til
kl. 15). Behandlingen foregår alle ugens dage inkl. kortere ferier. Dog foretager vi kun de
helt nødvendige ting i weekenden.
Det at behandlingen foregår i dagarbejdstid, ved vi kan være svært for mange. Specielt
fordi vi ikke altid præcist kan forudsige, hvornår man skal til ægudtagning og ægoplægning.
Mange fortæller deres arbejdsgiver om behandlingen, og kvinden kan eventuelt opnå dag-
pengerefusion ved at henvende sig til kommunen og bede om et § 56 skema. Partneren
eller en ven er naturligvis velkommen ved alle undersøgelserne, men nogle vælger af prak-
tiske grunde, at kvinden kommer alene til nogle af skanningerne. Partneren eller en anden
ledsager bør være med ved ægudtagningen.
Lang eller kort behandling?
I de fleste tilfælde anvender vi den Lange protokol. Der er fortsat 5% flere som bliver
gravide på denne behandling. Hvis kvinden har svære bivirkninger af nedreguleringen,
foretager vi ofte stimulation i Kort protokol. Der er fordele og ulemper ved begge behand-
linger. Der findes også varianter af begge behandlinger (Crash-protokol, kort flare-up), som
vi naturligvis kender og anvender, når der er behov derfor. Stimulationen af kvinden er den
samme, uanset om man skal have foretaget almindelig reagensglasbefrugtning (IVF) eller
mikroinsemination (ICSI).
Lang behandling
Princippet i den lange protokol er, at kvinden først skal forbehandles i 2 uger før selve
stimulationen af æggestokkene påbegyndes. Vi kalder det lidt populært for nedregulerin-
gen
, idet hypofysen tømmes for hendes egne naturlige hormoner og kommer ud af drift.
Det betyder, at vi bedre kan styre behandlingen efterfølgende. Det har vist sig at være en
rigtig god behandling, som verden over har løftet resultaterne de sidste 20 år.
Der udføres ultralydskanning ved samtlige konsultationer, hvor det er en fordel, at kvinden
lige har ladt vandet.
Alle dage henfører til dage efter menstruationens første dag. Begynder den en mandag er
det cyklusdag 1. Onsdag vil da være cyklusdag 3 og så videre.

Cyklus-dag 21:
Cirka 21. cyklusdag udføres ultralydskanning og nedreguleringen planlægges ved hjælp af
næsespray Synarela 1 pust 3 x dagligt med ca. 8 timers mellemrum, Suprecur 2 pust x
4 dagligt
med ca. 6 timers mellemrum, eller en daglig indsprøjtning med Suprefact 0.5 ml
i underhuden om aftenen. Man kan også få Zoladex som en depotspøjte som holder i 4
uger.

Cyklus-dag 35:
Efter mindst 2 ugers nedregulering møder du til skanning igen. Menstruationen er som
regel kommet 7-10 dage efter påbegyndelse af nedreguleringen, og ikke nødvendigvis den
dag, du ellers ville have fået den. Det skal du tage helt roligt, det er normalt. Den kan også
være svagere eller hyppigere lidt kraftigere end normalt. Ofte holder menstruationen ikke
helt op men fortsætter med sparsom pletblødning, når I kommer til skanning. Ca. 10 % har
ikke fået menstruation, når de kommer til skanning. Vi foretager da en graviditetstest og
skanner for at se, om der er dannet cyster. Ca. 5 % skal have forlænget nedreguleringen
med en uge. Får man hovedpine, må man gerne indtage hovedpinetabletter (Pamol, Pinex,
Panodil = paracetamol). Det kan være nødvendigt til sidst hos enkelte kvinder.
De følgende dage henviser til stimulationsdagens nummer. Tredje dag henviser derfor til 3.
FSH-dag med den medicin, der stimulerer dannelsen af ægblærerne.

FSH-dag 1:
Du skal påbegynde selve hormonstimulationen. Den består af daglige indsprøjtninger med
Puregon, Gonal-F, Bravelle eller Menopur, som skal tages på samme tidspunkt hver
aften (± 1 time). Præparaterne er næsten ens, men fra forskellige firmaer. Elonva er et
depotpræparat som kun skal gives en enkelt gang og holder i op til 8 dage. Ikke alle kvin-
der kan tåle Elonva, da man ikke kan sætte dosis ned ved truende overstimulation.
Når hormonstimulationen starter, nedsættes nedreguleringen med Synarela næsespray til
2 gange dagligt med 12 timers interval, Suprecur tages 1 pust x 4 dagligt med 6 timers
interval, Suprefact injektion 0,2 ml dagligt. Dette skal du fortsætte med lige indtil dagen
hvor du skal tage den ægløsnende indsprøjtning. Har du fået en Zoladex depotsprøjte
skal du ikke foretage dig noget. Det er vigtigt at du fortsætter med Synare-
la/Suprefact/Suprecur/Gonapeptyl, idet du ellers vil lave en ægløsning selv. Man tager
således to slags medicin fra nu af. Du møder normalt til skanning 6 og 9 dage senere.
FSH-dag 6+9:
Ved denne skanning vurderer vi, om stimulationen medfører et passende antal ægblærer,
vi justerer eventuelt dosis og aftaler tid til en ny skanning. De fleste skal have yderligere 2-4
dages stimulation, før de er klar til den ægløsnende sprøjte.
FSH-dag 12-?:
Indsprøjtning med det ægløsnende hormon.

Vi giver besked om, hvornår du skal tage Ovitrelle 250 mikrogram eller Pregnyl 10.000
IE
. Den ægløsnende indsprøjtning skal altid tages om aftenen, tidspunktet får du individuel
besked om. Den bevirker ægløsning ca. 40 timer senere, således at æggene kan løsnes.
Det er meget vigtigt, at tidspunktet for indsprøjtningen af Ovitrelle/Pregnyl overhol-
des præcist.
Dagen før Ovitrelle/Pregnyl ophører behandlingen med Synarela/Suprefact
samt Gonal F/Puregon/Menopur. Hvis du har mange ægblærer, kan du godt få lidt ondt i
maven af den ægløsnende indsprøjtning. Kvinden skal drikke rigeligt fra den dag den
ægløsnende indsprøjtning gives, gerne 3 liter væske hver dag.
Kort behandling
I den ”korte protokol” skal du ikke nedreguleres inden behandlingen. Det vil sige, vi starter
direkte på 2.-3. menstruationsdag på hormonstimulationen af æggene. Nogle gange plan-
lægges en forbehandling med Østradiol tabletter 4 mg dagligt i 4-7 dage før forventet men-
struation.
Ved den lange protokol tages æg ud ca. 7 uger efter menstruationens start, i den korte
protokol er ægudtagningen ca. 2 uger senere.
Vores indikationer for kort behandling vil normalt være:
• Vanskelig stimulation i lang protokol af den ene eller anden grund. • For få æg (low responder) i lang protokol. • Mange bivirkninger ved lang protokol i forbindelse med nedreguleringen.
Der er fordele og ulemper ved både lang og kort protokol. Tal med os om det.
De følgende dage henviser til stimulationsdagens nummer og ikke dagen efter at menstrua-
tionen er begyndt.
FSH-dag 1 (2.-3. menstruationsdag):
Ultralydskanning med henblik på om alt er, som det skal være. Er slimhinden ikke afstødt
korrekt eller er der cyster/store ægblærer i æggestokkene vil behandlingen muligvis blive
aflyst. Behandlingen påbegyndes med FSH som dag 1 i den lange protokol.
Fra 5. stimulationsdag skal du påbegynde behandling med det medikament, der sikrer, at
du ikke får ægløsning før tid (Cetrotide/Orgalutran). Det er nødvendigt, ellers risikerer vi,
at du får ægløsning før ægudtagningen, og vi derved mister chancen for at få æg ud. Fra
dag 5-6 skal du derfor stikkes med to forskellige medikamenter.
FSH-dag 6 (7.-8. dag efter menstruationen er begyndt):
Ultralydskanning med henblik på antallet af ægblærer og størrelsen af disse. Eventuelt
dosisændring. Du skal også fortsætte med Cetrotide/Orgalutran indtil dagen før du skal
tage det ægløsnende hormon.
FSH-dag 9:
Ultralyd med henblik på, om der er modne ægblærer. Der planlægges hvilken dag den
ægløsnende sprøjte skal tages og dermed dagen for ægudtagningen.
FSH-dag 11.-?
Indsprøjtning med det ægløsnende hormon.
Det er fuldstændig det samme som ved den lange protokol. Ovitrelle 250 mikrogram eller
Pregnyl 10.000 IE
skal altid tages om aftenen, tidspunktet får du individuel besked om.
Den bevirker ægløsning ca. 40 timer senere, således at æggene kan løsnes. Det er meget
vigtigt, at tidspunktet for indsprøjtningen af Ovitrelle/Pregnyl overholdes præcist.
Dagen før Ovitrelle stopper du med FSH stimulationen og Cetrotide/Orgalutran. Hvis du har
mange ægblærer, kan du godt få lidt ondt i maven af den ægløsnende indsprøjtning. Kvin-
den skal drikke rigeligt fra den dag den ægløsnende indsprøjtning gives, gerne 3 liter væ-
ske hver dag.

Selve ægudtagningen og efterfølgende ægoplægning er fuldstændig ens for de to protokol-
ler.
Ægudtagning
Der udleveres en særskilt instruks af sygeplejerskerne.

Mødetid
Man møder til individuelt aftalt tid på fertilitetsklinikken (normalt mellem kl. 9-10.30). Begge
parter i par bør møde op denne dag. Enlige anbefales at medbringe en ledsager, idet det
kan være rart at have én man kan holde i hånden under ægudtagningen. Det kan også
være svært at huske hvad der egentlig foregik under ægudtagningen, og vi anbefaler at du
ikke er alene de første 6 timer efter indgrebet.
Sædprøven
Medbringer I en sædprøve hjemmefra, må den være op til 2½ time gammel (se nedenfor),
men gerne så frisk som mulig.
Morgenmad
Kvinden skal helst spise et let morgenmåltid uden mælkeprodukter. En time inden ægud-
tagningen skal kvinden tage 1 g paracetamol.
Forberedelser
Kvinden får lige inden ægudtagningen lagt en venflon (lille plastikkanyle i en blodåre) af
sygeplejersken, og en bioanalytiker kommer og sikrer kvindens og mandens identitet (navn
og CPR), inden lægen hilser på.
Sygeplejersken giver et smertestillende morfinpræparat (Rapifen) i venflonen, samtidig
med at lægen afvasker skeden og lægger en lokalbedøvelse på begge sider af livmoder-
halsen.
Ægudtagningen
Lægen skanner som vanligt og tømmer ægblærerne ved hjælp af et lille indstik på hver
side af livmoderhalsen. Der skal normalt kun stikkes én gang i hver side. Bioanalytikeren
sidder i rummet ved siden af og sikrer ved hjælp af et mikroskop at ægget er kommet med
ud. Alle ægblærer tømmes, også selvom man kun skal have lagt et eller to befrugtede æg
op. Der er ikke æg i alle ægblærerne, og ikke alle æg er modne. Efter endt ægudtagning
gives der besked om, hvor mange æg vi fik ud. Du kan følge med på tv-skærmen. Indgre-
bet tager 5-10 minutter. Det afhænger af antallet af æg - og hvor let de kommer ud.
Partneren eller ledsageren sidder ved siden af kvinden under ægudtagningen. Kvinden
bliver lidt døsig, men er vågen under hele forløbet.


Efter ægudtagningen
Kvinden hviler efterfølgende ca. 20 minutter og kan herefter blive kørt hjem. Kvinden må
ikke selv køre bil og skal helst være sammen med en anden voksen person de næste 6
timer.
Det bløder som regel lidt efter ægudtagningen, hvorfor kvinden får et bind på. Det er derfor
en fordel på denne dag ikke at have G-streng på.
Kvinden skal drikke rigeligt i de kommende dage, helst 3 liter vand, saft eller the/kaffe, ikke
alkohol.
Sædprøven
Bruger I egen sædprøve, kan manden lave sædprøven hjemme (det giver ofte det bedste
resultat), eller vælge at lave den på klinikken, hvis I har mere end 2½ timers transport til
klinikken. Manden skal helst ikke have haft sædudtømmelse de sidste 2 dage inden ægud-
tagningen. I får ved sidste besøg inden ægudtagningen af en sygeplejerske udleveret et
sædbæger. Det hænder naturligvis nogle gange, at sædprøven er uventet dårlig, eller at
manden på grund af stress ikke kan lave en sædprøve hjemme. Så kommer I bare uden.
Som regel kan manden lave en efter ægudtagningen, når det hele er faldet lidt til ro. Det
har vi prøvet før.
Hvis manden i de sidste 3 måneder forud for ægudtagningen har haft temperaturfor-
højelse over 38,0oC, skal I sige det til lægen, da aflysning kan komme på tale.
Sæd-
cellerne dør ved høj feber og mister evnen til at befrugte ægget, og det kan tage 3 måne-
der, inden sædkvaliteten bliver normal igen.
Ægdyrkning
Alle de æg, der er taget ud ved ægudtagningen, lægges i små vækstskåle i vores inkubator
ved 37C0. Vi tilsætter sædcellerne (50-100.000 sædceller tilsættes hvert æg) eller foretager
mikroinsemination (ICSI) lidt senere. De står herefter i dyrkningsmedium i embryoskopet i 2
døgn, hvor vi kan følge hvert af æggene konstant. Næste morgen, efter ca. 20 timer, ser vi
således efter, om der er sket befrugtning, og senere på dagen ser bioanalytikeren, hvordan
og hvor hurtigt de befrugtede æg udvikler sig. Det er ret afgørende for, hvilket eller hvilke
æg vi anbefaler at få lagt tilbage. Der vil være speciel information vedrørende dette.
Ca. 48 timer efter ægudtagningen, altså 2 døgn senere, ser bioanalytikeren efter, hvor
mange befrugtede og delte æg der er til rådighed. Du/I får besked om dette ved ankomst til
klinikken senere på formiddagen.
Blastocyst dyrkning
Er der aftalt blastocyst dyrkning, vil bioanalytikeren ringe dig op om morgenen på 2. dagen
mellem kl. 8.30 og 9.00 for at fortælle om det vil være hensigtsmæssigt at dyrke videre til
blastocyster, eller om vi hellere skal lægge æggene op på 2. dagen. Hvis der skal laves
blastocyst dyrkning er det vigtigt, at kvinden alligevel starter på den planlagte efter-
behandling med Lutinus eller Crinone på 2. dagen
, selv om hun først kommer til
ægoplægning på 5. dagen.
Ægoplægning
Ægoplægningen foregår normalt to dage efter ægudtagningen. Har du/I fået taget æg ud
om fredagen, vil ægoplægningen dog foregå mandag formiddag.
Ca.15% har desværre ikke æg til oplægning. Enten på grund af manglende befrugtning
eller på grund af dårligt befrugtede æg. Hvis det sker, vil vi forsøge at kontakte dig/jer inden
ankomsten til fertilitetsklinikken, således at du/I ikke kommer forgæves. Man kan naturligvis
også få en tid til samtale på klinikken med lægen i en af de kommende dage.
Selve oplægningen:
Det er meget vigtigt at kvinden møder med fuld blære. Du skal helst føle at du
trænger til at komme på toilettet når du møder til ægoplægning. Normalt kan det kla-res ved at drikke 2 l væske i timerne før ægoplægningen og undlade vandladning ef-ter toiletbesøg om morgenen. Husk at det tager 1 time fra du drikker til væsken når ned i blæren. Det er for sent at drikke når du er kommet ind på klinikken. • Antal æg: Lægen og bioanalytikeren informerer om kvaliteten af de befrugtede æg og om hvor mange der skal lægges tilbage. Vi lægger normalt ét til to æg tilbage,
afhængig af æggenes kvalitet og jeres ønsker. Det er vigtigt, at partneren eller en
ven er med til ægoplægningen, da det er godt, at I er to, der har hørt, hvad der bliver
sagt.
Overstimulation: Hvis kvinden er på grænsen til at blive overstimuleret, foreslår vi
kun ét æg lagt tilbage - eller måske slet ikke noget. Vi kan da nedfryse de befrugte-
de æg i stedet for med henblik på tilbagelægning på et senere tidspunkt. Dette er for
at undgå, at kvinden bliver syg.
• Selve ægoplægningen foregår i gynækologisk leje ligesom ved inseminations- behandling, og det gør ikke ondt. Kvinden er som regel lidt øm i underlivet efter
ægudtagningen, men det er alt. Sygeplejersken skanner udenpå maven, så lægen
kan se, hvor det befrugtede æg bliver lagt. Kvinden skal derfor møde med fuld blæ-
re. Det sikrer samtidig, at livmoderen bliver rettet ud, så ægoplægningen bliver lette-
re. Kvinden skal ikke hvile efter ægoplægningen.
• Kvinden skal fortsat huske at drikke rigeligt i dagene efter ægoplægningen, det vil sige 3 liter dagligt, men kan ellers foretage sig det, hun plejer. Sygeplejersken vil orientere særskilt om dette. • Der gives tid til en graviditetstest (blodprøve) 2 uger efter ægoplægningen. Efterbehandling med Lutinus tabletter/Crinone gel
• Fra ægoplægningen skal du hver dag anbringe Lutinus tabletter 100 mg, 1 styk x
3 dagligt, eller Crinone gel 90 mg 1-2 x dagligt i skeden indtil graviditetstesten 14
dage senere. Det er for at sikre, at slimhinden modnes korrekt. Tabletterne skal an-
bringes højt i skeden med en finger eller et indføringshylster. Crinone gel skal tages
om morgenen eller morgen og tidlig aften såfremt det skal tages to gange dagligt.
Det kan ikke undgås, at der løber noget ud, men det gør ikke noget. Det er nødven-
digt at anvende et lille trusseindlæg i de 14 dage af samme grund. Såfremt du skal
ud og flyve, er det en fordel at tage Lutinus tabletter, idet gelen påvirkes af det
lave tryk i flykabinen.
Tal med sygeplejersken om det.
• Du får udleveret en særlig vejledning om dette. Hvis der opstår lidt blødning, skal du fortsætte med at tage tabletterne/gelen, indtil der er taget en graviditetstest. • Er du gravid, anbefaler vi at du fortsætter med Lutinus 1 tablet 3x dgl./Crinone 1 dgl. indtil graviditetsskanningen 3 uger senere. Lutinus/Crinone indeholder det naturlige hormon progesteron, som det gule legeme efter ægløsningen normalt producerer. Det stabiliserer slimhinden i livmoderen, så du har en bedre chance for at blive gravid. Lægen har ved ægudtagningen tømt ægblærerne for æg, og derved forsvinder også en del eller alle de celler, der normalt ville producere progeste-ron. Vi er derfor nødt til at afhjælpe det problem med et progesterontilskud. Bivirkninger: Progesteron kan give væskeophobning, brystspænding og lidt kvalme. Du
kan derfor fejlagtigt tro, at du er gravid. En vis irritation i skeden kan også ses. Enkelte
kvinder bliver meget psykisk påvirkede af progesteron (angst). Kontakt klinikken hvis dette
sker.
Lutinus tabletter/Crinone gel bliver ligesom den øvrige medicin udleveret på klinikken,
hvorefter du får tilsendt en regning fra apoteket.
Graviditetstesten
Graviditetstesten skal altid udføres, uanset om du tror, du er gravid eller ej. Også selvom
du er begyndt at bløde, da du også kan være gravid uden for livmoderen. Man kan godt
være gravid inde i livmoderen, selvom man bløder lidt.
Hvis du har fået rigtig menstruation flere dage før graviditetstesten, skal du sige det til
sygeplejersken, når du får taget blodprøven. Det vil vi tage højde for ved næste behandling.
Husk endelig at fortsætte med Lutinus tabletter/Crinone gel, selvom du begynder at bløde
før tid.
Blodprøven tages om morgenen ca. 14 dage efter ægoplægningen. Du får tid til blodprøve-
tagningen i forbindelse med ægoplægningen. Vi aftaler, hvornår vi ringer for at give dig
svaret på blodprøven.
Hvis du er gravid
Er du gravid, aftales en tid til graviditetsskanning godt 3 uger senere og du fortsætter med
Crinone/Lutinus indtil graviditetsskanningen. Hos nogle få kvinder skal vi gentage blod-
prøven
, så vi kan følge udviklingen af graviditeten.
Hvis testen er negativ
Er du desværre ikke gravid, har lægerne som regel allerede lagt en plan for din næste
behandling (det gør vi for alle kvinder efter transfereringen og inden graviditetstesten).
Sygeplejersken kan således oplyse dig om, hvornår den næste behandling kan startes,
hvis der er ønske om flere forsøg. Det vil som regel være ved den næste menstruation.
Man må naturligvis gerne holde en længere pause, hvis der er behov for det. Det er meget
forskelligt, hvor hurtigt man gerne vil til behandling igen. Det er trist, når den ønskede gra-
viditet udebliver, og vi ved godt, at det er svært. Hvis behandlingen er gået glat, er der lige
så stor chance for en graviditet næste gang.
Graviditetsskanning
Ca. tre uger efter en positiv graviditetstest foretager vi en ultralydskanning gennem skeden.
Den kan vise følgende:
• Om du er gravid med et foster i livmoderen. • Om fosteret er levedygtigt (hjerteaktion). • Størrelsen af fosteret (svarer den til det forventede?). • Om der er et eller to fostre (tvillinger).
Vi kan ikke på det tidspunkt gennemskanne for misdannelser eller se kønnet.
Afslutning: Hvis alt er i orden, er der en høj chance for, at alt går godt, og at kvinden føder
et levedygtigt barn. Du/I bliver afsluttet på klinikken og kvinden skal derefter ringe til egen
læge og bede om en tid til opretning af vandrejournal og henvisning til fødested.
Vi skriver et udskrivningskort til egen læge, som oftest når frem før du kommer derhen.
Hvis du begynder at bløde kort tid efter vi har afsluttet dig, er du velkommen til at få en
ekstra ultralydskanning på klinikken. Ved graviditetskomplikationer efter 12. uge bør du
henvende dig på fødestedet.
Hvis der er tvillinger, skanner vi ofte igen
Hvis det er så uheldigt, at der er en ikke levedygtig graviditet, er der flere muligheder:
• Du kan vente til menstruationen kommer af sig selv (spontan abort). Der kan gå fra en dag til flere uger, inden det sker. Det foretrækker mange kvinder. • Du kan henvises til gynækologisk afdeling for at få en medicinsk abort, som naturlig- vis ikke er provokeret, da graviditeten jo er gået til grunde. • Du kan også på gynækologisk afdeling få en udskrabning af livmoderen i fuld bedø- I alle tre tilfælde gælder, at den næste menstruation kommer 4-6 uger efter aborten, og således godt kan lade vente lidt på sig. Det er helt normalt. Under normale omstændighe-der kan tilmelding til ny behandling ske ved den første normale menstruation efter aborten. Mikroinsemination (ICSI)
Her hjælper bioanalytikeren den enkelte sædcelle ind i ægget ved at sprøjte sædcellen
direkte ind i ægget med en fin nål. Dette er i modsætning til IVF, hvor sædcellerne blot
lægges ned i skålen til ægget, og en sædcelle selv skal trænge ind i ægget. Man kan sige,
at bioanalytikeren med sædcellerne under mikroskopet sidder og udvælger en sædcelle
der svømmer ligeud, helst hurtigt, og samtidig ser normal ud. Hun trækker den op i en
mikronål og stikker den ind i ægget og dermed omgås en ellers naturlig proces.
Hvem tilbydes denne behandling?
• Hvis mandens sædkvalitet er betydeligt nedsat, det vil sige mindre end 5 millioner sædceller totalt efter sædoprensning, eller hvis sædcellernes bevægelighed er dår-lig. Vi ved, at chancen for befrugtning ved IVF i så fald er meget lav. • Hvis der trods en tilsyneladende normal sædprøve ikke sker befrugtning ved almin- delig IVF. (Det kan naturligvis også skyldes defekter ved ægget). Vi vil da tilbyde jer at forsøge med ICSI ved næste behandling. Det er ikke altid, det går bedre. Hvis der er tale om en defekt ved ægget, kan ICSI ikke ændre på forholdene. Udredning af manden:
Hvis I skal behandles med mikroinsemination, vil vi normalt foretage en grundig udredning
af manden først. Ved samtalen med lægen vil vi:
• Spørge til tidligere sygdomme, arbejdsforhold og manglende nedstigning af en eller • Er der mindre end 2 millioner i sædprøven, vil lægen måske mærke på testiklerne og bitestiklerne samt efter årebrok og til sidst skanne testiklerne. Hvis skannemønsteret ikke er helt regelmæssigt, henvises der til en vævsprøve fra testiklerne. Den kan vi-se, om der er forstadier til kræft. • Ved svært nedsat sædkvalitet henviser vi ofte til Rigshospitalets afdeling for vækst og reproduktion til nærmere udredning. Her indgår en blodprøve til undersøgelse af mandens kromosomer på laboratoriet hvis total antallet i sædprøven forud for op-rensning er under 2 millioner. I blodprøven undersøges Y-kromosomet for små for-andringer (mikrodeletioner), der vides at medføre svært nedsat sædkvalitet, men som også kan være arvelige, såfremt I får et drengebarn. En søn vil formentlig arve den samme defekt og få nedsat sædkvalitet. I får en grundig rådgivning, hvis der er en Y-deletion. • Vi beder ofte om en ny sædprøve, der analyseres på vores laboratorium. Den sup- plerer den sædprøve, der er foretaget tidligere, og giver os nogle nye oplysninger, der tilsammen hjælper os til en endelig konklusion.
Bliver børnene normale?
Vi har ikke kendskab til alle de forandringer i generne, der kan medføre nedsat sædkvalitet.
Vi ved heller ikke med fuldstændig sikkerhed, om pigerne vil få nogen forandringer, men
der er ikke noget, der tyder på det.
Der er ikke født nær så mange børn i Danmark efter ICSI som efter IVF. Der er både i
Danmark og i resten af Europa iværksat grundige opfølgninger af børn født efter både IVF
og ICSI. Det kan ikke helt udelukkes, at der er en let øget forekomst af kromosomafvigelser
og misdannelser i urinrøret hos drengefostre efter ICSI behandling (se dog nedenfor
TESE). Dette skyldes ikke selve ICSI-proceduren men hænger sammen med fejl i sædcel-
lerne. Undersøgelserne fortsætter formentlig mange år endnu, også med opfølgning af den
almindelige udvikling hos børnene.
Hvad er chancen for graviditet efter ICSI?
Chancen er den samme eller endda lidt højere end efter IVF behandling, hvis kvinden er
normalt fertil, og der bliver lagt to fine æg tilbage. Hvis manden har ekstremt dårlig sædkva-
litet, er chancerne for graviditet forringet.
Anvendelse af donorsæd kontra ICSI:
Når I er til samtale, fortæller vi altid om muligheden for donorinsemination, hvis kvinden er
normalt fertil. Det kan gennemføres med meget mindre hormon og er derfor en væsentlig
mere skånsom behandling for kvinden.
Det hænder også, at der ikke er nogen levende sædceller i sædprøven den dag, vi skal
anvende sædcellerne i forbindelse med ICSI. Det sker især ved meget svær nedsat sæd-
kvalitet. Vi advarer jer om, at det kan ske, og beder jer på forhånd overveje, om I så øn-
sker, at vi tilsætter donorsæd til æggene i stedet for, eller om vi skal fryse de ubefrugtede
æg ned. Hvis I vælger donorsæd, har I nu to dage, mens befrugtningen finder sted til at
overveje, om I vil anvende de befrugtede æg, eller eventuelt fryse dem ned til yderligere
tænkepause. Det er naturligvis en svær beslutning, og derfor skal den ikke tages i al hast,
men gennemtænkes inden den dag, hvor det måske kan ske.
Vi vejleder jer individuelt vedrørende brug af sæddonor, da der naturligvis er forskellige
etiske og personlige overvejelser forbundet med en sådan beslutning.
Meget svær nedsat sædkvalitet (TESE)
Nogle mænd har ikke en eneste levende sædcelle i sædprøven (azoospermi), men kan
have levende, modne sædceller i testiklerne. Det klassiske eksempel er mænd, der er
steriliserede.
De øvrige mænd kan efter grundige undersøgelser (se ICSI afsnittet) eventuelt tilbydes
TESE (testikulær sperm ekstraktion), hvor vi ved hjælp af en lille vævsprøve (biopsi) fra
testiklerne udhenter levende sædceller operativt. Det foretages samme dag som ægudtag-
ningen.
Vi foretager derefter i laboratoriet mikroinsemination (ICSI) som beskrevet tidligere, såfremt
vi får nogle levende sædceller.
Udredningen af manden er den samme som for ICSI, medmindre situationen skyldes at
manden er blevet steriliseret. I dette tilfælde er manden som regel sund og rask.
Vi vil hos gruppen af mænd med svær nedsat sædkvalitet (ikke de steriliserede mænd)
finde en let øget forekomst af en gendefekt på Y-kromosomet, som manden vil videregive
til sin søn. Opgørelser viser, at der er en let øget forekomst af kromosomfejl og misdannel-
ser af urinvejene hos netop børn født efter TESE. Dette gælder ikke for steriliserede mænd.
Hos mænd med svært nedsat sædkvalitet er der en hyppigere forekomst af forstadier til
testikelkræft. Derfor bliver manden oftest udredt på afdeling for Vækst og Reproduktion på
Rigshospitalet forud for behandlingen, medmindre der er andre oplagte årsager, f.eks. at
manden tidligere er blevet steriliseret.
Hvordan foregår indgrebet på manden?
Manden bliver lagt på en briks og afsprittes på pungen. Herefter lægger lægen en lokalbe-
døvelse opadtil i pungen og lokalt på den testikel, hvorfra vi skal udhente sædceller. Vi
venter i 5 minutter, hvorefter lægen med en biopsinål kan udhente en vævsprøve, som
bioanalytikeren i laboratoriet straks ser på under mikroskopet. Hun siger god for, om der er
levende sædceller, eller om vi skal have flere vævsprøver.
Efterfølgende får manden en ispose på biopsistedet for at undgå blodudtrædning, som let
kan forekomme i pungen (løs hud). Manden kan gå hjem efter en times tid.
Kvinden får taget æg ud efterfølgende. Manden kan som regel godt køre bilen, når I skal
hjem.
Der kan hos få patienter komme en stor blodudtrædning med hævelse, smerter og
eventuel feber, som kræver behandling med penicillin.
Manden skal henvende sig til
os, dog efter kl. 15 på lokal skadestue eller egen læge, hvis der tilkommer kraftig hævelse
eller temperaturforhøjelse.

Hvis der ikke er sædceller?
Der vil altid være en vis risiko for, at der ikke er levende sædceller, vi kan anvende til den
efterfølgende ICSI. I skal da have overvejet muligheden for anvendelse af donorsæd (do-
norbackup) eller nedfrysning af de ubefrugtede æg. Vi vejleder jer særskilt om dette og
taler gerne med jer om det forinden (se ovenfor).
Behandling med nedfrosne, optøede embryoner
Hvor mange får frosset embryoner ?

Ved ca. 25% af behandlingerne er der befrugtede æg af så god kvalitet tilovers efter
ægoplægning, at de kan nedfryses. Begge parter skal ved ægoplægningen skrive under på
at de ønsker nedfrysning af de hertil egnede æg. Vi skal have underskrift fra jer begge to
igen ved optøningen (kvinden kan altså ikke komme alene og få lagt æggene op). Er du
single, kræves der selvfølgelig kun én underskrift.
Hvad er formålet med nedfrysning af befrugtede æg?
• At man kan mindske antallet af oplagte æg og dermed flerfoldsgraviditet. • De nedfrosne æg kan anvendes i en senere cyklus. • At antallet af hormonstimuleringer af kvinden bliver mindre.
Hvor mange overlever?
• Ca. 90% af de befrugtede æg overlever nedfrysning og optøning. Der skal derfor være 1-2 nedfrosne æg, inden vi foretager en behandling med ”fryseæg”. • Ca. 10% må skuffes med, at der ikke er overlevende æg til ægoplægning. Til gen-
gæld har behandlingen for kvindens vedkommende ikke været så belastende.
Selve behandlingen:
Der skal have været en normal menstruationscyklus efter sidste IVF/ICSI behandling.
Kvinden ringer ved sin menstruation som ved de andre behandlinger:
Naturlig cyklus: Ved den naturlige cyklus kommer kvinden til en ultralyd skanning
ca. 10-12. cyklusdag for at se, om der er ved at være en moden ægblære i en af æggestokkene. Når ægblæren måler 17-18 mm gives der en ægløsnende indsprøjt-ning, og æggene lægges 3 dage senere tilbage i livmoderen. Anvendelse af den na-turlige cyklus kræver, at kvinden har helt regelmæssige menstruationer. Man behø-ver ikke give efterbehandling, men ind imellem anbefaler vi at der gives Lutinus tab-letter eller Crinone efterfølgende. (Hvis partneren ikke er med til konsultationen, skal kvinden huske at medbringe det dokument, hvor begge skal skrive under på, at vi må tø ægget op og lægge det tilbage i livmoderen). • Hormonkontrolleret cyklus: Ofte behandler vi i en hormonkontrolleret cyklus, hvor
der fra cyklusdag 2 gives tabletter i form af Progynon eller Østradiol, 6 mg dagligt
(1 tablet 3x dgl). Ved skanning dag 10-14 kan vi se, om slimhinden er tyk nok, ellers
gives 6-8 mg dagligt i yderligere nogle dage. Når slimhinden er pæn, planlægger vi,
hvilken dag ægget skal tøes op og efterfølgende lægges tilbage i livmoderen. Der
skal i de mellemliggende 3 dage tages både Østradioltabletter og Lutinus tablet-
ter/Crinone gel
(begge dele i skeden), før slimhinden er helt parat. Du skal fortsæt-
te med begge præparater efter ægoplægningen, indtil vi ved, om du er gravid. (Hvis
partneren ikke er med til konsultationen, skal kvinden huske at medbringe det do-
kument, hvor begge skal skrive under på, at vi må tø ægget op og lægge det tilbage
i livmoderen).
Hvis der indtræder graviditet, skal hormonbehandlingen fortsætte indtil gravi-
ditets-skanning og efterfølgende i endnu 3 uger, indtil udgangen af 10.uge.
• Såfremt du skal ud og flyve, er det en fordel at tage Lutinus tabletter, idet gelen på-
virkes af det lave tryk i flykabinen. Tal med sygeplejersken om det.
Hvordan ved vi, om der er æg til oplægning?
Vi kontakter dig såfremt der ikke er æg til oplægning, inden du skulle møde i klinikken.
NB: Husk at tage det dokument med, hvor I begge har underskrevet, at vi må tø æg-
gene op. Vi lægger dem ikke tilbage i livmoderen, uden at formalia er i orden.

Bliver børnene raske?
Alle opgørelser viser, at de bliver lige så sunde og raske som efter IVF eller ICSI.
Hvor længe må de være nedfrosset?
Ifølge dansk lovgivning må de være nedfrosset i max. 5 år, eller til dagen før kvinden fylder
46 år.
Hvad er graviditetschancen?
Chancen er desværre ikke helt så stor som i en frisk cyklus. Ca. 25-30% per oplægning,
afhængig af antallet af æg der tilbagelægges. Ved anvendelse af frosne, optøede æg må vi
gerne lægge 2 æg tilbage, såfremt vi skønner, det er rimeligt. Det taler vi sammen om. Den
samlede graviditetschance for hver hormonstimulering stiger naturligvis, hvis der ved
manglende graviditet efterfølgende bliver oplagt optøede, nedfrosne æg, og kvinden bliver
gravid af dette.
Del 2: Problemer, bivirkninger, risici.
Aflysning før ægudtagning:
Nogle cykli aflyses før ægudtagningen. Det kan skyldes:
• For svag hormonstimulation, så der ikke modnes nok ægblærer. Kvinder over 38
år, samt kvinder med tidligere operation på æggestokkene eller endometriose er i særlig risikogruppe for at danne få æg. • For kraftig hormonstimulation: Nogle kvinder reagerer meget kraftigt på hormo-
nerne. Hvis der er udtalt risiko for overstimulation, aflyser vi. Vi må da starte med en mindre hormondosering næste gang. Kvinder med polycystiske æggestokke (PCO), yngre kvinder, høje og slanke kvinder har en særlig risiko for overstimulation, og vi forsøger naturligvis at tage højde for dette i vores planlægning af behandlingen. • Nogle gange kan der være cyster efter nedreguleringen, som vi ikke kan få til at for-
svinde, hvorfor vi må afbryde og planlægge en anden strategi. Specielt kvinder, der tidligere har haft problemer med cystedannelse, vil have en højere risiko for dette. Vi ved ikke helt, hvorfor det er sådan. • Sygdom. Hvis kvinden eller manden får feber (temperatur over 38,0 grader), kan
det være det bedste at aflyse behandlingen. Selv om sædcellerne ser normale ud, mister de ofte evnen til at befrugte ægget. Det tager 3 måneder inden sædkvaliteten er normal igen. Alternativt bør man lave ICSI for at optimere chancen for befrugt-ning. Der er dog øget risiko for at befrugtning ikke finder sted. • Ferie, kurser, fester. I skal naturligvis leve et så normalt liv som muligt. Vær allige-
vel selv opmærksom på at planlægge udenom diverse store familiesammenkomster,
julefrokoster, ferier med videre. Ved tvivlsspørgsmål så ring og spørg, om det kan
komme til at passe, og få besked om, hvis det er bedst at vente en måned med at
opstarte behandling. Det er meget ærgerligt at måtte gennemføre en mindre optimal
behandling på grund af tidspres.
Manglende befrugtning af æggene:
• Ved knapt 10-15 % af alle ægudtagninger er der desværre ikke nogen befrugtning eller videredeling af æggene. Der er derfor ikke nogen befrugtede æg at lægge til-
bage i livmoderen. Vi kender som regel ikke årsagen til dette. I nogle tilfælde viser
det sig at kvinden eller manden har været syg på et tidspunkt forud for ægudtag-
ningen (se afsnittet ”Sygdom”). I andre tilfælde kan vi tilbyde ICSI behandling næste
gang, men det er ikke fuldstændig sikkert, at det bliver bedre af den grund. Vi kan
måske ændre på stimulationen næste gang. Vi ringer forud for den planlagte
ægoplægning, hvis der ikke er noget at lægge tilbage. Endvidere er der mulighed for
i dagene efter at komme til en samtale vedrørende den videre behandling.
• Er der tale om uforklaret barnløshed, er der større risiko for, at det sker. Her skal man opfatte første behandling som en udvidet diagnose i tillæg til, at det er en videre behandling efter inseminationsbehandling. Det vil måske afsløres, at der slet ikke sker nogen befrugtning. Tilbuddet vil ofte være ICSI i næste behandling, men det er ikke altid en sikker løsning på problemet. Udebleven graviditet:
• Chancen for en positiv graviditetstest er ca. 25-55%, afhængig af forskellige forhold, hvoraf kvindens alder er den vigtigste. Der er lige så stor chance for graviditet ved
de næste behandlinger, så længe der er fine æg at lægge tilbage. Først efter 4-5
behandlinger begynder chancen for graviditet at falde.
• Der er flere forklaringer på, hvorfor det ikke lykkes, men langt de fleste kender vi ik- ke: (1) Jo ældre kvinden er, jo flere kromosomfejl findes i æggene og dermed i det befrugtede æg, og ofte går udviklingen i stå. (2) På grund af stimulationsbehandlin-gen er slimhinden måske ikke modtagelig på det rigtige tidspunkt. Men også andre forhold spiller givet ind. (3) Muskelknuder hos kvinden, (4) polypper i livmoder-slimhinden (begge kan eventuelt fjernes), (5) Endometriose, (6) Aflukkede æggele-dere med vand i, der forstyrrer slimhinden. Her ved vi, at fjernelse af æggelederen vil forhøje chancen for graviditet. Somme tider ser vi ikke de pågældende forandrin-ger før behandlingen er i gang, fordi de hyppigst optræder under selve stimulations-behandlingen. Bivirkninger ved IVF/ICSI behandling
De alvorlige bivirkninger er heldigvis yderst sjældne. De mindre alvorlige kan i forløbet
være svære nok at tolerere, da der på forhånd er mange følelser med i spillet.
• Bivirkninger ved medicinering: se afsnit om medicin og bivirkninger. De mest al-
mindelige er bivirkninger som følge af nedreguleringen, oppustethed i maven, tyng-defornemmelse i underlivet efterhånden som æggestokkene vokser, humørsving-ninger. • Overstimulation (OHSS): Den altdominerende risiko er overstimulation, der kan bli-
ve særdeles alvorlig. Vi er derfor yderst opmærksomme på disponerende faktorer og
tegn på begyndende overstimulation under selve behandlingsforløbet. I så fald kan
vi finde på at aflyse behandlingen for at undgå at du bliver alvorlig syg. Vi har for-
skellige muligheder undervejs for at mindske risikoen, hvis den er opstået, det vil vi
fortælle om, hvis det bliver nødvendigt. Alle klinikker har desværre kvinder, der alli-
gevel bliver overstimulerede, for det er svært at undgå fuldstændig. Der arbejdes
meget på at indføre behandlinger, så risikoen mindskes. Symptomerne er oppustet-
hed med øget mål om livet (kan ikke lyne bukserne), kvalme, diaré, væskeophob-
ning i maven, benene og skamlæberne. Vægtøgning (1 kg om dagen), vejrtræk-
ningsbesvær med åndenød ses senere i forløbet. Der er ligeledes en øget risiko for
at danne blodpropper når man er svært overstimuleret. Smerter fra de store ægge-
stokke, særligt om natten, kan være et fremtrædende symptom. Behandlingen går
lige fra ambulant kontrol hos os til indlæggelse på en gynækologisk afdeling. Du har
behov for aflastning, rigeligt at drikke, drop, smerte- og kvalmestillende medicin. I
særligt udtalte tilfælde må man lægge et dræn ind i maven og udtømme væsken
(ascitespunktur).
Torsion. I yderst sjældne tilfælde kan den ene eller begge æggestokke dreje rundt
om sig selv, og derved afsnøre blodforsyningen til æggestokken. Symptomerne er vedvarende (som regel ensidige) kraftige smerter. Forsvinder smerterne ikke ved le-jeændring skal du søge lægevagt eller henvende dig på skadestuen. • Smerter efter ægudtagningen. Ovenstående overstimulation og torsion skal ikke
forveksles med almindelige gener efter ægudtagning. Der kan være smerter især det første døgn, der oftest kan kureres med Panodil (Pamol, Pinex). Smerterne er oftest diffuse, nogle gange gør det ondt ved indstiksstederne, andre gange i æggestokke-ne, fordi det bløder lidt i dem. Det går over igen, normalt indenfor de første to døgn. Der kan være lette gener op til en uge efter. • Blødning: Der vil altid være lidt blødning efter ægudtagningen, både fra skeden og
inde i underlivet. Der er en god blodforsyning de pågældende steder, specielt efter hormonbehandling. Det holder som regel hurtigt op med at bløde, men nogle gange må lægen sidde og komprimere lidt i toppen af skeden med en gazetampon, når ægudtagningen er slut. • Underlivsbetændelse eller infektion i æggestokkene ses yderst sjældent, da det
er sunde og raske kvinder, der får foretaget ægudtagning. Kvinden kan dog være særligt disponeret, og så giver vi antibiotika under indgrebet. Hvis der opstår feber og smerter i efterforløbet, skal kvinden ringe til os på klinikken eller kontakte læge-vagten/skadestue. • Risiko for senere udvikling af kræft i æggestokkene: En australsk undersøgelse
fandt for en del år siden, at det kunne være tilfældet. Det er siden hen blevet tilbage-vist, og der er indtil dags dato ikke påvist nogen sikker sammenhæng mellem hor-monbehandling og kræft i æggestokkene eller brystkræft. Der er løbende opgørelser i hele verden. Hvis kvinden aldrig føder børn, vil hun have en let øget risiko, fordi hun aldrig har gennemført en graviditet (graviditet beskytter mod kræft i æggestok-kene, amning mod brystkræft). Bliver kvinden derfor gravid, menes hun at have samme lave risiko som andre kvinder, der har født. • Bliver børnene sunde og raske? Enkeltfødte (singleton): Ja det gør de, næsten
altid. Der er efterhånden mange opgørelser i Danmark, Norden, Europa, Australien og USA, der alle viser, at singleton børn født efter IVF ikke har flere misdannelser end børn født efter naturligt opstået graviditet. De vejer dog i gennemsnit 150 g min-dre end børn født efter spontant opstået graviditet. Børnene er fulgt helt til skolealde-ren, også med hensyn til den psykiske udvikling. Årsagen til moderen eller faderens barnløshed kan i sig selv være disponerende til den lavere fødselsvægt. • Det er noget andet med tvillinger. Der vil altid være en øget risiko for en for tidlig
fødsel og deraf følgende problemer, såfremt kvinden bliver gravid med tvillinger. Da
det efter IVF behandling næsten altid drejer sig om tveæggede tvillinger, er risikoen
mindre end for enæggede tvillinger, som oftere ses ved spontant opstået tvillinge-
graviditet. Derfor går det IVF-tvillinger som regel lige så godt eller lidt bedre end
spontant opståede tvillingegraviditeter, men dårligere end enkeltfødte.
• Ved graviditet efter TESE er der lidt øget hyppighed af kromosomfejl og misdannel- ser i urinvejene, se dette afsnit. Risikoen afhænger dog af den tilgrundliggende år-sag til at der laves TESE. • I Danmark har alle gravide kvinder et tilbud om screening med nakkefoldsskanning
(NFS) af barnet, uanset kvindens alder. Det foregår omkring 12.-14. graviditetsuge
og kombineres med en blodprøve hos moderen. Det bør tilsammen vise, om der er
en øget risiko for at føde et barn med mongolisme og dermed, om der skal tilbydes
en fostervandsprøve. Det er naturligvis frivilligt, om man ønsker nakkefolds-skanning
og en eventuel senere fostervandsprøve. Ved vurdering af æggene i laboratoriet kan
man ikke se kromosomfejl som for eksempel mongolisme.
Del 3: Chancen for graviditet efter IVF/ICSI behandling
Chancen for graviditet beror på flere ting, særligt (1) kvindens alder og (2) æggenes
kvalitet
.
Alder: Jo yngre kvinden er, desto bedre er chancen for at blive gravid og føde et
barn. En 25 årig kvinde har dobbelt så stor chance for at blive gravid i en spontan cyklus som en 35 årig kvinde. For hvert år kvinden bliver ældre, mindskes evnen alt-så til at opnå graviditet i en spontan cyklus. Samtidig øges risikoen for spontan abort efterfølgende. • Æggenes kvalitet: Vi lægger kun æg tilbage, som vi ved kan give anledning til gra-
viditet. Hvis kvinden får oplagt et befrugtet æg af topkvalitet, er chancen stort set lige
så god som efter oplægning af to befrugtede æg, hvor et er topkvalitet eller begge to
af lidt dårligere kvalitet. Til gengæld vil der ved oplægning af to æg være en risiko for
tvillinger.
• Derfor vil vi ofte tilråde at man dyrker videre til blastocyster og lægger en enkelt blastocyst op i stedet for to 4-celler på anden dagen, hvis der er flere topkvalitetsæg på 2. dagen. Derved er graviditetschancen den samme, men risikoen for tvillinger er meget lille (der kan stadigvæk komme énæggede tvillinger). Ovenstående to ting spiller derfor ind på nedenstående oplysninger, der er gennemsnitstal: • Chancen for graviditet efter IVF/ICSI ved oplægning af ét topkvalitet æg er ca.
45 % for kvinder under 40 år, og risikoen for tvillinger stort set nul. Ved oplægning af én topkvalitets blastocyst er graviditetschancen omkring 60 %. • Chancen for graviditet efter IVF/ICSI ved oplægning af to æg er ca. 50 % for kvinder
under 40 år, afhængig af kvaliteten, men risikoen for tvillinger, hvis kvinden bliver gravid, vil være ca. 25%. • Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning bør kvinder under 37 år i første eller anden behandling kun have lagt ét æg op, hvis der er flere fryseegnede æg tilstede. • For kvinder over 40 år er tallene noget lavere, derfor tilbyder vi som regel at lægge to eller 3 æg op (dog aldrig mere end max 2 blastocyster). • Vi rådgiver efter bedste viden, men det er i høj grad din/jeres beslutning hvor mange
Vores mål er ét barn per fødsel.
Hvis jeg har en positiv graviditetstest, hvad så?
• Af dem, der bliver gravide, føder omkring 75% et eller flere børn. • 15% har en biokemisk (forbigående) graviditet og får blødning indenfor 3 uger. • 10% aborterer efter graviditetsskanningen (ligesom alle andre). • 1-2% får desværre en graviditet uden for livmoderen (ekstrauterin graviditet). Kvin- der med syge æggeledere og rygere har en øget risiko for dette. Tallene er de samme som for en graviditet opstået på ”naturlig” måde. Der er ikke øget risiko for abort efter IVF/ICSI behandling. Du finder yderligere information på vores hjemmeside www.danfert.dk Del 4: Andre forhold
(Frequent Asked Questions - FAQ):

Se også på vores hjemmeside www.danfert.dk under ”livsstil” for flere oplysninger.
Hvor meget fravær har jeg fra arbejde?
Det afhænger naturligvis af hvilket arbejde du har. Vi har åbent mellem kl. 7.30 og 17.
Ægudtagning og ægoplægning foregår om formiddagen, hvor partneren eller en god ven
helst skal være med. Ofte vælger kvinden at komme alene til flere af skanningerne, så
fraværet fra arbejdet er mindst muligt.
Der findes en mulighed for, at arbejdsgiveren kan få kompensation for fraværet. Du skal
ringe til socialforvaltningen og bede om et skema med henblik på § 56. Det kræver natur-
ligvis, at kvinden fortæller sin arbejdsgiver om behandlingen. Det er der efterhånden man-
ge, der har gode erfaringer med.

Kan vi have samleje under behandlingen?

• Vores viden på dette område er begrænset. Under stimulationen spiller samleje for- mentlig ingen rolle. Skal manden aflevere en sædprøve ved ægudtagningen, skal I
være opmærksomme på, at han helst ikke skal have haft sædudtømning 2 dage før
ægudtagningen, specielt hvis der skal foretages ICSI. Det passer nogenlunde med,
at når der gives besked om, hvilken dag ægudtagningen er, så skal I undlade samle-
je. Efter ægudtagningen har de fleste kvinder ikke lyst pga. ømhed i underlivet, og vi
fraråder samleje i den første uge efter, af hensyn til risikoen for infektion.
• Da sædceller kan overleve i op til 7 dage, kan det i ekstremt sjældne tilfælde ske, at et æg løsner sig efter at ægudtagningen har fundet sted og bliver befrugtet naturligt.
Hvor ringer vi, hvis vi har problemer?
• I vores almindelige åbningstid kan man selvklart ringe til Fertilitetsklinikken i vores telefontid; se side 4. Specielt om lørdagen og på Søgnehelligdage, hvor klinikkens åbningstid er afhængig af antallet af patienter, er det mere vanskeligt at komme i kontakt med os. Læg eventuelt en besked på telefonsvareren, så ringer vi tilbage. • Prøv at se i denne vejledning eller på vores hjemmside www.danfert.dk, om I kan få • Uden for klinikkens åbningstid kan man ved meget akutte uopsættelige problemer forsøge at kontakte lægen på tlf. 20 63 62 62. Man kan om aftenen og natten også ringe til lægevagten eller eventuelt også bede om den vagthavende læge på nær-meste sygehus gynækologiske afdeling, hvis spørgsmålet er meget presserende. • Hvis der er problemer efter ægudtagningen, eller kvinden har det dårligt, skal man henvende sig til den nærmeste akutte gynækologiske modtagelse.
Kan vi have vores børn med på klinikken?
• Dette er et lidt vanskeligt punkt. Nogle kvinder, som er under nedregulering, eller som måske er i deres sidste behandling, er betydeligt tyndhudede og sårbare. Det kan være vanskeligt at se på, at andre har større held, og måske allerede er i gang med behandling med henblik på barn nummer to. Man kan ikke se, om det er fælles børn, pap-børn eller dele-børn, og nogle har et udtalt behov for fred, når behandlin-gen er i gang. Omvendt kan det, specielt i weekenden, være vanskeligt at få sine børn passet, og synspunktet kan være, at man jo også møder andre børn i så man-ge andre sammenhænge. Tænk over, at det kan være positivt at se, at det kan lyk-kes, hvorfor skulle det ikke ske for dig? Det er nok et uløseligt spørgsmål med for-skellige interesser hos forskellige mennesker, så husk blot at tage hensyn. • Personalet på klinikken finder selvfølgelig, at det kan være dejligt at se de børn, der er undfanget på klinikken, men det er en ganske anden sag. Del 5: Livsstil
Langt fra alle livsomstændigheder er ordentligt videnskabeligt undersøgt, og det kan være
yderst svært at lave sådanne undersøgelser. Der er dog publiceret en del bl.a. store flotte
danske undersøgelser, som bl.a. ligger til grund for vores anbefalinger.
Se mere på vores hjemmesideunder ”livsstil”.
Vitaminer og folinsyre:
Spis en almindelig vitaminpille dagligt. Folinsyre nedsætter risikoen for at føde et barn med
neuralrørsdefekt.
Vi anbefaler: At kvinden spiser en sund og varieret kost og indtager Folinsyre (Folsyre) 0,4
mg dagligt fra 3 måneder før behandlingen og i den efterfølgende graviditet. Hvis kvinden
tidligere har født eller aborteret et barn med visse misdannelser i hjernen eller rygmarven,
tilrådes det at tage 5 mg folinsyre dagligt. Det samme gælder, hvis kvinden tager medicin
mod epilepsi.
Vi anbefaler også D-vitamin 40 µg til både manden og kvinden i vinterhalvåret (oktober til
april), da D-vitamin øger bl.a. bevægeligheden af sædcellerne.
Medicin:
Medicin kan have uheldig indvirkning på fosteret. For langt de fleste præparater gælder, at
man har ingen eller kun meget begrænset viden om mulige påvirkninger af fosteret.
Vi anbefaler: At du tager mindst mulig medicin under behandlingen og graviditeten. Har du
brug for daglig medicin, så tal med din læge om du bør skifte til et andet præparat før du
starter fertilitetsbehandling. Det er altid den ordinerende læges ansvar at tage stilling til om
din medicin bør skiftes ud med et andet præparat, det er ikke fertilitetslægens ansvar.
Naturlægemidler kan vi generelt ikke anbefale, da vi ved for lidt om deres virkning. Har du
brug for almindelig smertestillende medicin, råder vi til, at du bruger paracetamol (Panodil,
Pamol). Smertestillende medicin, som hører til gruppen af lægemidler til reumatiske syg-
domme eller inflammatoriske lidelser(f.eks. Brufen, Ibumetin, Ipren med flere), bør ikke
anvendes under behandlingen eller graviditeten efterfølgende. Er du i tvivl, så spørg apote-
ket.
Rygning:
Rygning hos kvinden mindsker frugtbarheden generelt. Det vil sige, at man godt kan blive
gravid, men det tager længere tid. Vi kender alle kvinder, der er blevet gravide og som
ryger samtidig. Det ændrer dog ikke det forhold, at de måske ikke har haft problemer med
barnløshed oveni, og derfor ikke har haft et begrænset antal gange at forsøge i. Det har du.
Det er heller ikke så sjovt med behandlinger på fertilitetsklinikken - som at blive gravid på
mere normal vis! Risikoen for graviditet udenfor livmoderen er forhøjet hos kvinder der
ryger, også ved IVF behandling. Specielt kombinationen høj alder og rygning er en dårlig
cocktail. Muligvis påvirker kvindens rygning under graviditeten også de kommende børns
frugtbarhed.
Hvis kvinden bliver gravid, er chancen for at gennemføre en normal graviditet, der ender
med en fødsel af et sundt barn, større, hvis kvinden ophører med at ryge. Efterfølgende har
barnet en mindre risiko for at udvikle astma, allergi med videre, hvis der ikke ryges i hjem-
met.
For mænd spiller rygning en mindre rolle for frugtbarheden, såfremt han har en normal
sædkvalitet. Har manden nedsat sædkvalitet, bør han også af den grund holde op med at
ryge, idet tjære og cadmium i røgen ødelægger sædcellernes DNA (arvemateriale). Det er
erfaringsmæssigt svært at holde op, hvis den ene part fortsætter, så vi anbefaler kvindens
partner at holde op i solidaritet med hende.
Vi anbefaler: Der er mange gode grunde til, at vi på det kraftigste anbefaler alle at op-
høre
med at ryge før og under behandlingen. Nikotintyggegumme bør ikke anvendes når
du gerne vil blive gravid.
Alkohol:
Der er ikke fuldstændig enighed om, hvad alkoholindtagelse betyder for frugtbarheden. Der
har ikke tidligere kunnet påvises en negativ effekt, hvis kvinden indtager mindre end 5
genstande om ugen. En anden stor dansk undersøgelse har dog stillet spørgsmålstegn ved
dette og påvist, at selv beskedne mængder alkohol nedsætter evnen til at blive gravid.
Hvis kvinden indtager 10 genstande om ugen, nedsættes chancen for graviditet med 50 %.
Drikker hun mere end 15 genstande om ugen, er chancen for graviditet kun en tredjedel
sammenlignet med kvinden, der ikke indtager alkohol. Alkohol er en cellegift og påvirker
fosterudviklingen under graviditeten.
Vi anbefaler: Kvinden må ikke få en brandert på, - og altså ikke samle ugens ration til
lørdag aften. Hun skal helst være betydeligt afholdende og maksimalt indtage et par gen-
stande i løbet af en uge. Det betyder, at man gerne må drikke et par glas til en fest.
Kaffe:
Frugtbarheden påvirkes ved indtagelse af mere end 3 kopper stærk kaffe dagligt.
Overvægt:
Graden af overvægt beregnes ud fra ”body mass index” (BMI), som er vægten divideret
med højden i anden (kg/m2). Normalvægtige har et BMI på 18,5-24,9. Let overvægtige har
BMI på 25-29,9. Er kvinden svært overvægtig med BMI på 30 og derover reduceres chan-
cen for graviditet mens risikoen for abort øges. Vi anbefaler derfor et vægttab. Overvægt
hos manden nedsætter også parrets chance for graviditet.
En del overvægtige kvinder og mænd har nedsat frugtbarhed på grund af fedtvævets på-virkninger og forstyrrelser af hormonsystemet. Mange svært overvægtige kvinder har slet ikke eller meget sjældent menstruation, og har dermed ikke normale ægløsninger. Så bliver kvinden naturligvis ikke gravid. Ofte har hun det, vi kalder polycystiske æggestokke (PCO), som det fører for vidt at beskrive i detaljer her. I kan få en pjece om specielt dette emne og se på PCO-foreningens hjemmeside, som vi sidst i vejledningen henviser til. Det kan være en hjælp for kvinden at få at vide, at hendes overvægt måske hænger sam-men med hendes PCO, men at den negative cirkel ikke desto mindre gerne skal brydes. Svært overvægtige har, hvis/når hun bliver gravid: • En øget risiko for at abortere
• En øget risiko for at udvikle sukkersyge i graviditeten
• Der er samtidig en øget risiko for en kompliceret fødsel
• Under selve barnløshedsbehandlingen skal en overvægtig kvinde have flere hor-
moner (og de er dyre), og ægudtagningen er ofte langt mere besværlig. Kvinden har
nemlig masser af fedt på tarmene, der skygger for billedet af æggestokkene og som
kan ligge i vejen.

Chancen for at få et levende, raskt barn er derfor nedsat ved svær overvægt. Det handler
for os ikke kun om at gøre kvinden gravid, men at hun også føder et levedygtigt, raskt barn.
Vi anbefaler: At kvinder med BMI over 30 taber 5-10% af deres vægt, helst ned til et BMI
under 30. Det sætter ofte gang i ægløsningen og bedre muligheder for en god hormonsti-
mulation med et passende antal æg. Hvis overvægten er ekstrem, skal du tabe mere end
10%. Vores sygeplejersker vejleder gerne. Nogle har gavn af mere motion, fitnesscenter,
vægtvogterne, egen læge eller at slå sig sammen med andre.
Hormonforstyrrende stoffer:
Nyere forskning viser, at mange af de tilsætningsstoffer som findes i cremer, hårfarver,
plastvarer osv. har hormonforstyrrende virkning og muligvis kan medføre fosterskader,
især på testiklerne hos drengefostre. Virkningen er størst inden for de 3 første måneder af
en graviditet.
Vi anbefaler: Vær derfor forsigtig og tænk dig om, inden du bruger overflødig kosmetik.
Læs varedeklarationen, eller spørg eventuelt på apoteket. Få eventuelt flere informationer
på www.miljoeogsundhed.dk.
Arbejdsmiljø:
De fleste former for arbejde, heriblandt skiftende arbejdstider, ser ikke ud til at have indfly-
delse på chancen for at blive gravid. Undtagelsen er arbejde, hvor kvinden bliver udsat for
organiske opløsningsmidler, giftige stoffer eller stråling på arbejdspladsen.
Vi anbefaler: Tal med din arbejdsgiver eller læge om de forhold, og om du eventuelt bør
flyttes til andet arbejde, inden du bliver gravid.
Motion:
Generelt er motion en god ting, også for den almindelige sundhed.
Vi anbefaler: Kvinden må gerne, og skal helst, fortsætte med at dyrke den motion hun
plejer. Gerne gå meget, løbe, hvis hun er vant til det, svømme, ride eller gå i fitnesscenter.
Der kan dog være nogle dage efter ægudtagningen, hvor vi råder til at tage den lidt med ro.
Kvinder der dyrker meget intensiv motion (mere end almindeligt motionist niveau) kan med
fordel nedsætte aktiviteten lidt.
Vi er alle forskellige, og behovet kan derfor variere fra kvinde til kvinde. Graviditet og fødsel
samt efterfølgende vægttab går langt lettere, hvis man er i god form.
Specielt for manden:
Kunstige sødemidler, karbad og sauna, laptop placeret i skødet og konstant varme i bilsæ-
det forringer sædkvaliteten.
Pjecer på Fertilitetsklinikken

• pjecer fra Organon med mere dybtgående forklaringer om de enkelte fertilitetsned- sættende faktorer (mandlig faktor, æggeleder faktor, ovulationsfaktor samt en gene-rel beskrivelse af IVF behandling). • pjece om overvægt og vægttab fra Ferring. • pjece fra Serono om IVF behandling, den er letlæst og med gode illustrationer. Relevante hjemmesider
Vedrørende fertilitetsbehandling:

Landsforeningen for ufrivilligt barnløse
Pædagogosik interaktiv side vedr. fertilitet
Sædbanker
Nordic cryobank
Om at undgå skadelige påvirkninger
Informationscenter for Miljø & Sundhed

Når du er gravid
Sundhedsstyrelsen (vejledning om nakkefoldsskanning)
Hvem kan I møde på klinikken?

Læger:
Speciallæge

Ved telefonen og i receptionen:
Lægesekretær

Ved telefonen og som behandlere:
Sygeplejerske

Ved ægudtagningen og ægoplægningen:
Bioanalytiker
Laboratorieleder:
Cand. scient ph.d

Faste vikarer:
Overlæge Lars Franch Andersen
Overlæge Anne Lis Mikkelsen
Sygeplejerske Dorthe Lundmark, Tine Larsen, Line Dessing.
Bioanalytiker Stine Ravn, Birgitte Lindsey og Lone Gettermann.
Lørdags sekretærerne Maria og Sofie.
Forskning

Dansk Fertilitetsklinik er en privat fertilitetsklinik, og vi deltager i forskning og videreudvik-
ling samt kvalitetskontrol for at sikre, at behandlingen er optimal og hele tiden bliver bedre.
• en del projekter gennemføres i samarbejde med øvrige klinikker i Danmark og i ud- • en del projekter kører vi selv, afhængig af emnet. I vil særskilt blive spurgt, om I vil deltage i de enkelte projekter. Ingen deltager uden infor-mation, og det er til enhver tid muligt at trække sig. Det skader ikke jeres behandling at deltage i et projekt. Vi håber på jeres velvillige indstil-ling. Resumé lang protokol IVF/ICSI

Cyklus-dag 1: Du ringer og tilmelder dig behandling på telefon 38 34 90 30 i klinikkens
telefontid mandag til fredag fra 9.30-12 og 13-16, lørdag 9-12. Du taler med sekretæren, der giver tid til første skanning. Cyklus-dag 18-21: Skanning ved læge, plan for behandling og påbegyndelse af nedregule-
ring med Synarela, Suprefact, Suprecur eller Zoladex.
Instruktion af sygeplejerske.
Cyklus-dag 28-35: Menstruationen kommer hos 90%. Hvis ikke den kommer, så ring
1. FSH-dag: Skanning ved læge og påbegyndelse af stimulation med Puregon, Gonal-
F, Bravelle, Menopur eller Elonva hvis alt er i orden. Denne dag er 1. sti-
mulationsdag (FSH-dag). Instruktion af sygeplejerske.
6. FSH-dag: Skanning ved læge med eventuel justering af hormondosis.
9. FSH-dag: Skanning ved læge, fastlæggelse af dato for ægudtagning, planlægning af
ægløsnende sprøjte hCG i form af Ovitrelle eller Pregnyl kl. 21-22 om af-
tenen.
Instruktion af sygeplejerske vedrørende sædprøven.
Ophør med al anden medicin efter hCG. Instruktion af sygeplejerske. Ægudtagning: I møder til det aftalte tidspunkt, medbringer sædprøve (eller den laves på
klinikken). Husk at tage Panodil tabletter en time før. Anlæggelse af venflon ved syge-plejerske. Bioanalytiker beder om navn og CPR nummer. Lægen foretager ægudtagningen. Hviler ca. ½ time. Tilses af sygeplejerske, der hjemsender. Ægoplægning: To dage senere om formiddagen.
Kræver ikke andet end en fuld blære (du skal ikke gå på toilettet).
Bioanalytikeren orienterer om æggenes kvalitet.
Det aftales med lægen, hvor mange æg der skal lægges tilbage.
Påbegyndelse af Lutinus/Crinone behandling.
Der instrueres i eventuelt injektion med Pregnyl/Suprefact eller Synarela.
Dag 14 efter ægoplægning: Graviditetstest i form af en blodprøve taget om morgenen.
Positiv:
Tid til graviditetsskanning ca. 3 uger senere. Fortsæt med Crinone eller
Lutinus indtil graviditetsskanningen.
Negativ:
Kan påbegynde ny behandling efter næste menstruation. Eventuelt en kort telefonsamtale med lægen med henblik på ny behandlingsplan hvis du har spørgsmål efter at have talt med sygeplejersken. Resumé kort protokol IVF/ICSI

Cyklus-dag 1: Du ringer og tilmelder dig behandling på telefon 38 34 90 30 i klinikkens
telefontid mandag til fredag fra 9.30-12 og 13-16, lørdag 9.00-12. Du taler med sekretæren, der giver tid til første kontrol cyklusdag 2-3. Ofte gives forbehandling med p-piller i 3-4 uger eller østradiol tabletter. Cyklus-dag 2-3: 1. FSH dag. Skanning ved læge, plan for behandling og påbegyndelse af
stimulation med Puregon, Gonal-F, Menopur, Bravelle eller Elonva hvis
alt er i orden. 5. FSH dag påbegyndes daglig indsprøjtning med et hormon,
der hindrer ægløsning (Cetrotide eller Orgalutran). Du skal således tage to
sprøjter om dagen i de næste 3-5 dage.
6. FSH dag:
Skanning ved læge. Justering af dosis. Instruktion af sygeplejerske. 9. FSH dag: Skanning ved læge med eventuel justering af hormondosis. Som regel
fastlæggelse af dagen for den ægløsnende sprøjte hCG i form af Ovitrelle
eller Pregnyl kl. 21-22 om aftenen. Instruktion af sygeplejerske vedrørende
sædprøven.
Ophør med al medicin efter hCG-sprøjten. Ægudtagning: I møder til det aftalte tidspunkt, medbringer sædprøve (eller den laves på
Husk at tage Panodil tabletter en time før. Anlæggelse af venflon ved syge-plejerske. Bioanalytikeren beder om navn og CPR nummer. Hviler ½ time. Tilses af sygeplejerske, der hjemsender. Ægoplægning: To dage senere fra kl. 10.00 og derefter.
Kræver ikke andet end en fuld blære (skal ikke gå på toilettet).
Bioanalytiker orienterer om æggenes kvalitet.
Det aftales med lægen, hvor mange æg der skal lægges tilbage.
Påbegyndelse af Lutinus/Crinone behandling.
Der instrueres eventuelt i injektion med Pregnyl eller Gonapeptyl.
Dag 14 efter ægoplægning: Graviditetstest i form af en blodprøve taget om morgenen.
Positiv:
Tid til graviditetsskanning ca. 3 uger senere. Fortsæt med Lutinus eller
Crinone indtil graviditetsskanningen.
Negativ:
Kan påbegynde ny behandling efter næste menstruation. Eventuelt en kort telefonsamtale med lægen med henblik på ny behandlingsplan hvis du har spørgsmål efter at have talt med sygeplejersken.

Source: http://c5.danfert.dk/files/8513/4688/1254/IVF_vejledning_120109_dk.pdf

Http://www.essentielles.net/dossiers/curageaxi/curageaxi_01.asp

Essentielles - Le curage axillaire et la technique du ganglion sentinelle DOSSIERS TRAITEMENTS • Qu'est-ce que le cancer ? Le curage axillaire 1. Dr Claude Nos, pouvez-vous vous présenter en personne, votre fonction au sein de l'Institut Curie, votre service ? J'ai 39 ans, je suis chirurgien à l'Institut Curie depuis 6 ans dans le service de chirurgie génér

Microsoft word - 00000000000000432769_1200767129893.rtf

Safety Data Sheet 6. Accidental release measures according to 91/155/EWG und 93/112/EG Trade name : Additional advice: Approach from wind direction (observe change in wind direction). Determine hazardous area and seal off. Seal leak. Prevent from entering sewage system, water bodies and OMV ECO TRUCK SAE 10W-40 ground. Ladle out, repump, use suction or absorb with absorb

Copyright © 2010-2014 Internet pdf articles