NYHEDSBREV NR. 3 - 2006 - ÅRGANG 4
udpeget til ”kulturarvsareal”. Dermed
undersøgelser, før arealet kan anvendes
– og det kommer til at koste. Ifølge mu-
realistisk overblik over, hvor de bedste
jordarbejde, som skal betale for arkæolo-
giske undersøgelser. Det kan være både
I tre år har Kulturarvsstyrelsen og 47 ar-
hvis de ikke – og det er det bedste – kan
kort i forskellige målestoksforhold med
Et kulturarvsareal er et område med sær-
ligt bevaringsværdige arkæologiske levn.
Pletterne er af meget forskellig størrelse
En del af dem er direkte synlige, f.eks.
K U LT U R A R V S S T Y R E L S E N S
– enkelte er på størrelse med parcel-
gravhøje og voldsteder. Men størsteparten
N Y H E D S B R E V
hushaver, andre er på over 10 km². I alt
ligger skjult under jordoverfl aden. 70
omfatter kulturarvsarealerne 1,9 pct. af
som kulturarvsarealer. Under disse i dag
farefuldt arbejde for arkæologerne i mar-
ken, vidner denne lille besked til styrelsen
om: ” Jeg kan ikke besigtige området, før
den gale tyr på marken bliver fjernet….!”
Sådan lyder indledningerne på mange af de indbydelser, der nu er sendt ud fra
og deres voksne. De vil kunne få svar på
til den samlede kalender, som Kultur-arvsstyrelsen nu åbner for alle på www.
– og sågar legepladserne er ofte børnefri
I år er emnet ”Børns leg i historien”. Alle
zoner. Hvor foregik børns leg for 50 år
kan nu klikke sig ind på hjemmesiden og
siden, for 100 år siden og for 1000 år
se, hvordan man har tænkt sig at belyse
siden? Og hvad legede de, da der ikke var
terne fi nder sted: Søndag 30. april.
spil og video? Er der nogle af legene, vi
stadig kender – måske i en anden form
menter end sidste år, skyldes det fl ere
forhold. Sidste år tilmeldte hver arrangør
tre aktiviteter, fordi der var tale om en
stadig. Er barnets leg et naturligt eller
ét arrangement. Dertil har Kulturarvssty-
indgået i familiestrukturen til forskellige
relsen i år valgt at lægge en ramme om
Historiens Dag – det vil sige: Børns leg i
i kunsten? Hvilke billeder ser vi af det le-
Desuden har man med succes fået fl ere
gende barn, og i hvilket lys har kunstnere
arrangører i de større byer til at gå sam-
fremstillet det legende barn i forskellige
langt mere aktivitet i de større byer end
sidste år. Samtidig er det håbet, at disse
”fyrtårne” vil virke inspirerende og skabe
Åbent hus på Østrupgård i 1999. Kulturarvsstyrelsen ydede et
ren og styrelsen var til stede og svarede
på spørgsmål. Ligesom håndværkerne var
af kostalden, fordi man efter råd fra Det
i arbejde i løbet af dagen, så folk kunne
kostald. Det skete, da Kulturarvsstyrelsen
var tale om et umisteligt bygningsværk.
og ejeren af Østrupgård ved Faaborg på
Fyn holdt åbent hus for at vise de seneste
Der er restaurering i gang fl ere steder på
rejst, og tavlene er ved at blive udmuret.
projekt er kostalden, som der var adgang
Både arkitekten, håndværkerne, bygher-
Det skal være lettere for elever og lærere
skal skabe øget digital adgang til museers
Frem til 2008 bliver der afsat mindst 20
mio. kr. til formålet, heraf 15 mio. kr. i
en pulje, som bl.a. museerne kan søge til
konference i Middelfart for at informere
ers og andre institutioners digitale res-
tivet og inspirere dem til at udnytte den
sourcer, således at lærere og elever/stude-
rende får ubesværet adgang til dem samt
Her får deltagerne bl.a. lejlighed til at
projekter på en uformel måde. Om efter-
loge og digitale undervisnings- og formid-
lingsmaterialer, herunder skoletjenester
stillingsstande og ”dialog-øer”, hvor man
kan gå rundt og kigge, snakke, vise frem,
få gode idéer og skabe nye kontakter.
Hvis større dele af museernes materialer
og samlinger bliver tilgængelige på in-
ternettet, kan elever og lærere nemmere
tilskud, de ellers ville gå glip af.
inddrage al den viden, der befi nder sig
for det enkelte projekt ved at stille et
her. Det kan være som forberedelse til et
”rigtigt” museumsbesøg, men det kan
værktøj (forfatterværktøj) til rådighed for
også være, at man i den daglige undervis-
ning vil ”besøge” et museum i den anden
tur sætter igen deres præg på særlige
ternettet til at rette museets formidling
fremtid. For også ved anden uddeling af
regeringens pulje til særlige formidlings-
et samarbejde mellem museer på tværs i
sluttet at give støtte til 14 projekter efter
indstilling fra Kulturarvsstyrelsen. I alt
mark” formidles i trykt og digital form.
til i alt 12.035.544 kr., mens der kun var
3.766.000 kr. til rådighed i denne sidste
af de særlige danske kystlandskaber, som
et led i en større digital, formidlingsmæs-
sig satsning, som museet er i færd med at
meldt ud, at visse projekter ville få hø-
jere prioritet end andre: Projekter, der
sigtede på ny formidling af industrisam-
Museet fortsætter med dette initiativ den
lægge vægt på, at der var tale om for-
skoler til brug for undervisning. Dermed
strihistorien, som placerer sig centralt i
midling af høj kvalitet i international
Kulturkørekort – Historie til alle Tider. Et
ling og dyrenes indvandring siden sidste
istid. Læringsspillet skal styrke museets
mer og aktiviteter, som kan integreres i
undervisningen for at styrke børns histo-
riske interesse og bevidsthed. 77.000 kr.
Etablering af børnekorps – Junior Guides.
”På sporet af 300 års dansk Kunst” er
Projektet vil afprøve en utraditionel idé,
hvor børn skal være guider til kunstvær-
tilbud til skolebørn. Med digital formid-
bidrager til formidling af et væsentligt
industriminde og placerer sig centralt i
skal projektet ruste både elever og lærere
Udvikling af undervisningsforløb for 3.
og supplere skolernes besøg på museet.
- 4. klassetrin med interaktivt lærings-
miljø. Projektet forsøger at integrere
mobiltelefoner i et undervisningsforløb
Etablering af digitalt kort med geologiske
center for Undervisning. Projektet bygger
lokaliteter til brug for børn og unge og
oven på et igangværende digitalt fortsættes side 5 forsat fra side 4
længere proces deltager i en art demokra-
den vestsjællandske Åmose kan sikres for
være færdig til behandling i Folketinget
dannelser. Videnskabet skal fæstnes som
Høj- og lavteknologisk formidling i muse-
affald fra jægerstenalderen. I de fugtige
ets nye besøgscenter. Museet videreudvik-
nisk materiale som træ, ben og hjortetak.
kan give et detaljeret indblik i jæger- og
samlerfolkenes levevis. Intet andet sted i
Europa kan fremvise en så rig og varieret,
Sideløbende er der nedsat en følgegrup-
dels tænkes anvendt i udstillingen, dels i
beskytte ifølge EU’s bestemmelser. Des-
ganisationer, grundejere, miljø- og fri-
ning” i museets udstillinger. 40.000 kr.
truet af udtørring, efter at området for
tion til de berørte jordejere, således at
ca. 40 år siden blev drænet. Derfor har
igangsat et projekt, der skal undersøge
virke til at levendegøre skagensmalernes
liv og kunst for de mange skolebørn, som
i området, så naturen kan genoprettes,
sen er dels at sikre natur- og kulturvær-
dier, dels at skabe et rekreativt område,
projekt omfatter mosens østlige del på
særpræget naturområde og få ny viden
Opprioritering af formidling til børn som
om det landskab, dyre- og planteliv, der
Midlerne til Åmose-projektet kommer fra
en fi nanslovspulje på i alt 20 mio. kr. til
fremme af nye naturprojekter. De fl este
af pengene vil gå til tekniske analyser af,
tjeneste og Sanitetsskole til huse på Jæ-
gersborg Kaserne. På slottets plads mod
øst ligger nu en stor, moderne bygning.
vinkelrette alléer, stenbelægningerne , to
mure og rødmalede porte, døre, luger og
gitterporte i vest og en ny allé mod øst.
Jægersborg Kasernes historie går tilbage
til 1730’erne. Anlægget blev oprindelig
stenbelægninger. En del af disse er gan-
bygget som jægergård for Christian 6. i
med, at arealerne har været brolagt helt
ved Nyborg vil Kulturarvsstyrelsen frede
Byggeriet blev påbegyndt i 1733 med hof-
bygmester Lauritz de Thura som arkitekt,
ind på gårdspladsen. I forvejen er herre-
og var færdigt i 1747. Jægergården skulle
gårdens hovedbygning og voldsted fredet.
Jægergården mistede forholdsvis hurtigt
Det Særlige Bygningssyn tilslutter sig,
omfatter selve broen af granitkvadre med
kongelige jagt. I 1760 afskaffede Frederik
var en kongelig jagtgård med fi re store
rækværk med låger samt to lygtepæle,
efter lod han Jægersborg Slot rive ned.
Hundegårdene, som der ikke længere var
været behandlet i Det Særlige Bygnings-
syn og er nu i offentlig høring frem til
cerskole skole ind i den tidligere jæger-
mer den sandsynligvis fra 1700-tallet.Til
gård. Tomten, hvor slottet havde ligget,
blev nu udnyttet til stalde, ridebane og
ridehus. Området har været militært lige
Forslaget er nu sendt i offentlig høring
En fi relænget gård på Overvej 2 i St.
men har ikke været indforstået med Kul-
turarvsstyrelsens krav. Derfor har de søgt
indstillet til at få ophævet sin fredning.
På nuværende tidspunkt står stuehuset
begyndelsen af 1900-tallet. Gården blev
store huller i taget. Også østlængen har
store huller i taget og knækkede spær. I
den tidligere svinestald i vestlængen er
især det ”rippede” stuehus fremstår i dag
utallige sager. Kulturarvsstyrelsen vars-
ikke er søgt om eller givet tilladelse til.
i en sådan ruinøs tilstand, at det ikke i
lede i 2004 et påbud om istandsættelse,
Det Særlige Bygningssyn fi nder ikke, at
ejeren er blevet meldt til politiet. Til sidst
gården længere har de kulturhistoriske
solgte ejeren gården til nye ejere. De nye
ejere har ønsket at sætte gården i stand,
Medicinskab, fossiler og videoKulturarvsstyrelsen har uddelt 1.195.000
til en udstilling i Schweiz. Værket viser
kr. fra erhvervelsessummen, der skal støt-
te museerne i deres langsigtede planlæg-
ning af erhvervelser. Der var ansøgt om i
Christen Købke: ”Nakskov Kirke”. 1841.
alt 2.090.000 kr. til at erhverve genstande
forhånd opstillede variationsmuligheder.
til en samlet værdi af 6.352.114 kr.
Hensigten var at afpersonalisere kunsten,
leri, der er en væsentlig tilføjelse til mu-
seets hovedgenre, landskabsmaleriet, der
fokus, men erstattet af tilsynekomsten af
om året. Kulturarvsstyrelsen beslutter,
belyser landsdelens tidlige tiltrækning på
hvem der skal have støtte efter indstillin-
ger fra de faglige råd. Museerne kan kun
pel på historien om de ikke-fastboende,
søge om støtte til køb af genstande, ikke
Samling af fossiler – specielt insekter.
til at få fuldført opgaver, f.eks. konserve-
i 1800-tallet rejste hertil fra København
ringer. Følgende genstande har fået støtte
Samlingen er en af de største af sin art
og vil omtrent fordoble antallet af Stol-
Ann Lislegaard: ”Bellona”. 2005. Anime-
er ved Stolleklint at den internationalt
to live in a Free State”. Videoinstallation.
tidsperioder paleocæn og eocæn er blot-
Væsentlig opfølgning på J. Koesters ”Pit
døre, der bestandigt åbner sig blot for
lagt. Samlingen er af stor betydning for
Music” fra 1997. Videoen tager udgangs-
i den tidlige del af tertiærtiden og er
kondensat af en række historiske, politi-
af science fi ction-romanen Dhalgren, der
meget sjælden på globalt plan. Det er af
ske, militære og sociale fortællinger, som
Værket blev skabt til Den Danske Pavillon
intakt. Den består af 1300 fossiler, hvoraf
med bliver det et alternativt bud på en
de 1230 er registreret i en database. De
udgør fi sk, insekter, planter og få ube-
fi ktive person Sandra, der slår sig ned i
stemte emner. Insekterne lukker et stort
Fristaden og undersøger sine omgivelser.
Gordon Fazakerley. ”12 tegninger til San-
hul i Fur Museums forsøg på at skabe en
Værket blev i sin tid lavet specielt til en
demoses jantelov”. 2004-05. Tegninger.
udstilling på museets x-rum i 2001.
tuelle kulturelle og politiske situation i
Danmark i 45 år, har han stadig den ude-
frakommendes skarpe blik. Værket fi ndes
cinprodukter stillet op på hylderne. Der
inspiration, der udgik fra Asger Jorn som
lungebetændelse, tuberkulose, mavesår,
ideer. Fazakerley hører til den generation
astma og forstoppelse. Desuden et antide-
Fra samlingen gives støtte til erhvervelse
pressivt middel, anafranil. Et tidligt værk
dede med i begyndelsen af 1960’erne.
af et maleri af Edvard Weie, ”Personer i
Paul Gernes: ”Schweizerfl ag”. 1976.
af livsvilkår som sygdom og død i en uto-
Værket fra 1976 består af 79 masonitpla-
pisk stræben efter harmoni og det evige
Slagelse er en så vigtig epoke af Slagelses
historie, at den nu skal dokumenteres for
”Renæssancens Bygninger” bliver temaet,
Henrik Madsen, støtter undersøgelsen.
kr. fra den såkaldte hastesum til Sydvest-
Undersøgelsen bliver en af de første, der
tutioner. Netop fordi fl ere kommuner i
dag ønsker at profi lere sig på eliteidræt.
European Heritage Days. I år er Danmark
Museet havde planlagt at iværksætte un-
investeres rundt omkring i landet på eli-
dersøgelsen til næste år, men på grund
teidrætsfaciliteter, markedsføringsbidrag
2006 er Renæssanceår, og idéen er, at
m.m., er det sparsomt, hvad der fi ndes
fremskynde projektet og har derfor søgt
om haste-midler. Man frygter, at centrale
aktører – herunder træner og vigtige
Undersøgelsens resultater vil blive for-
spillere – forsvinder fra Slagelse og der-
tallet: slotte, herregårde og borgerhuse.
deltagerobservation af livet i og omkring
Slot og Børsen i København og Jens Bangs
klubben, og det er vigtigt, at det sker i
tioner til samarbejdspartnere og arrangø-
rer. Styrelsen håber, at rigtigt mange vil
– og nyrenæssancens – bygninger.
Kirke i Nordjylland er blevet stadfæstet
Kulturarvsstyrelsen har ønsket – efter
indstilling fra Det Særlige Bygningssyn
blik over, hvilke aktiviteter der foregår
– at ophæve fredningen af de dele af Må-
på dagen. I lighed med de foregående år
rup Kirke, der er automatisk fredet, fordi
postkort og et hæfte om årets tema.
kirkens nordside og det meste af koret.
A Solid Waste Contaminated Site in the Negev Desert – Case Study U. Manandhar, R. Vulkan, O. Barazani, P. Sathiyamoorthy and A. Golan-Goldhirsh Ben-Gurion University of the Negev The Jacob Blaustein Institute for Desert research, Department of Dryland Biotechnologies Desert Plants Biotechnology Laboratory, Sede Boker Campus 84990, Israel A solid-waste-contaminated site in the N
TRIBUNALE CIVILE E PENALE DI MILANO REPUBBLICA ITALIANA IN NOME DEL POPOLO ITALIANO Il Giudice Istruttore presso il Tribunale Civile e Penale di Milano ha pronunciato la Seguente SENTENZA nel procedimen-to. 1) CALABRESI Luigi, nato a Roma il 14-11-1937. Elett.dom.pr.st.avv. Michele Lener, Galleria del Corso, 1 - Milano. 2) LOGRANO Savino, nato a Spinazzola (BA)il 16-1-1940, res. a Torin