Standort in Deutschland, wo man günstige und qualitativ hochwertige Kamagra Ohne Rezept Lieferung in jedem Teil der Welt zu kaufen.

Kaufen priligy im Online-Shop. Wirkung ist gut, kommt sehr schnell, innerhalb von 5-7 Minuten. viagra was nur nicht versucht, verbrachte eine Menge Geld und Nerven, und geholfen hat mir nur dieses Tool.

Untitled document

29. SEPTEMBER 2003
VIDENSKAB OG PRAKSIS |
Præsentation af anstrengelses-belønnings-modellen (»the effort reward model«) – den nye stressmodel af arbejdsrelaterede stressorer – at kunne tage »en prøve for Anstrengelses-belønnings-modellen postulerer, at den største stress«. En anvendelig biomarkør skal have sammenhæng risiko for arbejdsbetinget stress findes, hvor den ydede anstren- med både stress og sygdom. Imidlertid forudsætter påvis- gelse er større end den opnåede belønning. En sådan arbejds- ningen af en sammenhæng mellem en given biomarkør for situation accepteres bl.a., hvis den ansatte er overforpligtet med stress og arbejdsrelaterede stressorer, at disse er velbeskrevne. konstant fokusering på arbejdet og tilsidesættelse af egne behov. Et væsentligt skridt er at udvikle en teoretisk model for stress I litteraturen foreligger der mange tværsnitsstudier, hvor sammen- ved beskrivelse af stressorer på arbejdspladsen.
hæng mellem anstrengelses-belønnings-modellens dimensioner I slutningen af 1970’erne introducerede Karasek en meget og risikofaktorer for iskæmisk hjertesygdom (IHS), manifest IHS anvendt stressmodel: krav-kontrol-modellen (the demand con- og bl.a. fysisk, psykisk og social funktion er påvist. I de få pro- spektive undersøgelser finder man, at modellen prædikterer frem- trol model) [7], som efter en årrække modificeredes med ind- tidig IHS. I et casekontrolstudium har man vist, at anstrengelses- dragelse af dimensionen social støtte [8]. Modellen er fortsat belønnings-ubalance hos mænd og overforpligtelse hos kvinder var den mest anvendte i forskning vedrørende arbejdsbetinget af signifikant betydning for at få IHS. Dette peger på, at de to køn stress. Ved anvendelse af spørgeskema måles den individuelle oplever stressorer på forskellig måde. Ved fremtidige undersøgel- opfattelse af arbejdets krav og muligheden for individuelt at ser af stress i arbejdslivet bør modellen anvendes, og forholdene kontrollere disse. Endelig kvantificeres den grad af social hos begge køn bør belyses ved separate analyser for hvert køn.
støtte, som opnås hos kolleger eller overordnede. Oprindelig var det tanken, at sådanne besvarelser ville give en objektiv vurdering af arbejdet. Imidlertid har det vist sig, at forskellige I de seneste ti år er det psykiske arbejdsmiljøs betydning for personer med samme arbejdsfunktion giver forskellige svar alt velbefindende og helbred blevet viet tiltagende opmærksom- efter deres personlige oplevelse af de faktiske forhold. Dette hed, da stressrelaterede lidelser koster såvel den enkelte som kan skyldes personlige forhold (personlighedsstruktur eller fa- samfundet enorme summer [1, 2]. De lidelser, der er tale om, miliære belastninger), eller at personer med samme job, uden er først og fremmest psykiske lidelser, iskæmisk hjertesygdom at dette er tiltænkt fra arbejdsgivers side, kan have forskellig (IHS) og muskuloskeletale lidelser. Stress er den fysiologiske tilstand, individet kommer i, når det fysisk og/eller psykisk Krav-kontrol-modellen udsiger, at den, der arbejder under belastes mere end svarende til dets resurser. Tilstanden er fø- store krav og med lille kontrol over arbejdssituationen, er lelsesmæssigt karakteriseret ved anspændthed og ulyst og fy- mest udsat for stressrelateret sygdom, et forhold, der forstær- siologisk ved katabolisme og energimobilisering. Forhold, kes, hvis graden af den sociale støtte på arbejdspladsen er lille. der kan fremkalde stress, benævnes i det følgende stressorer.
Den ansatte med store krav og lille kontrol oplever strain (be- Stressforskning er det forskningsmæssige område, hvor lastning). I talrige studier er der påvist en signifikant sammen- man forsøger at beskrive sammenhængen mellem stressorer, hæng mellem modellen og diverse risikofaktorer og manifest stress og udvikling af sygdom som følge heraf, herunder også de fysiologiske ændringer ved stress. Området er på en gang Da krav-kontrol-modellen udelukkende drejer sig om for- nyt og gammelt. Den tidligste stressforsker var Walter Cannon, hold, der er direkte relateret til arbejdssituationen, introduce- der i 1914 beskrev fight-flight-responset med stigning i kate- rede Siegrist i begyndelsen af 1990’erne anstrengelses-beløn- kolaminer hos stressede dyr [3]. Senere lancerede Hans Selye nings-modellen (the effort reward model), for i denne model at begrebet »det generaliserede adaptationssyndrom« om kro- inkorporere både individets personlige oplevelse af arbejds- nisk stress, der er karakteriseret af depression og hjælpeløshed situationen og de faktiske forhold. Siegrist anfører, at person- og stigning i kortisolproduktion [4]. Inden for de seneste årtier lig kontrol og oplevelse af social vekselvirkning er to centrale er stressbegrebet i stigende grad blevet betragtet mere bredt, begreber i det menneskelige liv. Ved social vekselvirkning for- og sygeligheden i befolkningen kædes nu sammen med stress står Siegrist oplevelsen af, at man hører sammen med andre mennesker (f.eks. kolleger), der til gengæld for det, man bi- En væsentlig del af stressforskningen er beskrivelsen af drager med, belønner en socialt. Oplevelse af kontrol er bag- den patofysiologiske vej fra stressor til sygdom. Ønsket er at grunden for selvtillid, mens oplevelse af social vekselvirkning kunne påvise specifikke fysiologiske forandringer forårsaget er baggrunden for selvværdet (Tabel 1). Hvor krav-kontrol-
29. SEPTE
MBER 2003
VIDENSKAB OG PRAKSIS |
Tabel 1. Begreber af væsentlig betydning for individet.
(ansatte i en lav position med udsigt til forfremmelse inden for Social vekselvirkning
en kortere eller længere årrække), og 3) hvis man har et co-pingmønster, der er præget af overforpligtelse (overcommit- Den overforpligtede person kan ikke realistisk vurdere balancen mellem anstrengelse og belønning. Vedkommende tænker altid på sit job og har dårlig samvittighed, hvis arbejds- opgaver må udskydes eller ikke udføres med høj kvalitet [14].
Det er Siegrists hypotese, at man har øget sygdomsrisiko på modellen tager udgangspunkt i den personlige kontrols be- baggrund af stress i følgende to situationer: 1) Hvis man ople- tydning for individet, tager anstrengelses-belønnings-model- ver ERI, eller 2) hvis man er overforpligtet. Kombinationen len udgangspunkt i den sociale vekselvirknings betydning. af disse to forhold, dvs. at være en overforpligtet person, der Siegrist hævder således, at arbejdsidentiteten i dag er afgø- oplever ERI, er den værst tænkelige situation [15]. rende for den enkelte og er det centrale bindeled mellem selv-opfattelse og det sociale netværk [12, 13].
Sammenhæng mellem helbredsmål
I anstrengelses-belønnings-modellen opstår den mest stres- og anstrengelses-belønnings-modellen
sede tilstand, hvis belønningen ikke modsvarer den anstren- I Tabel 2 ses en oversigt over publicerede studier, hvor an-
gelse, man gør sig. Belønning er ikke alene den løn, man får, strengelses-belønnings-modellen er anvendt. Artiklerne er men også den agtelse, ens arbejde afføder formelt og uformelt fundet på PubMed ved søgning på indgående ord i modellens blandt kolleger og endelig statuskontrol. Ved statuskontrol navn (effort reward model), indgående betegnelser (ratio, over- forstås det forhold, at man er sikker på sin ansættelse og sit commitment og ERI) samt på forfatternavnet Siegrist, J. karriereforløb [14]. I Fig. 1 ses modellens komponenter. Den
Modellen er oprindelig udviklet i forhold til IHS og risiko- ydre anstrengelse (extrinsic effort) drejer sig om forhold som faktorer herfor, men man ser dog ganske forskellige effektmål. tidspres og afbrydelser i arbejdet og svarer i vid udstrækning Det forhold, at der for dette vide spektrum af effektmål er til kravdimensionen i krav-kontrol-modellen. Den indre fundet signifikante sammenhænge med anstrengelses-beløn- anstrengelse benævnes overforpligtelse (overcommitment, se nings-modellen, peger på, at den bagvedliggende tanke ved nedenfor), men blev i modellens første år benævnt immersion modellen, at den sociale vekselvirkning er vigtig for helbre- (fordybelse) og senere intrinsic effort. I takt med udvikling det, er rigtig. Studierne er dog overvejende tværsnitsstudier, af modellen er benævnelsen ændret, og antallet af anvendte spørgsmål til måling af dimensionen er indskrænket.
Kun få studier [6, 16-20] er prospektive. Det eneste, hvor Anstrengelses-belønnings-modellen har to centrale dimen- modellen er anvendt med det dertil udviklede spørgeskema, sioner, graden af anstrengelses-belønnings-ubalance (effort er Siegrists eget [16]. Studiet er det, hvorfra modellen er ud- reward imbalance, ERI eller ratio, der udregnes som forholdet viklet. I den undersøgte population fandtes en relativ høj mellem scoren for anstrengelse og scoren for belønning) og odds-ratio (OR) for IHS på 4,4 ved manglende statuskontrol. graden af overforpligtelse. Siegrist et al postulerer, at individer Også dimensionen immersion (fordybelse) viste en signifikant accepterer anstrengelses-belønnings-ubalance i tre situationer øget risiko for debut af IHS (OR 4,51). I studierne af første- [14]: 1) Hvis der ikke er andre job at få (personer med ingen forfatterne Bosma [18], Stansfeld [17, 19] og Kuper [6] anvendes eller ringe uddannelse og i perioder med lavkonjunktur), der data fra Whitehall-undersøgelserne. Her har man efter 2) hvis man kan gennemskue, at belønning vil opnås senere dataindsamling appliceret modellens teori på de anvendte spørgeskemaer. Man har altså efterfølgende defineret en række proxymål for dimensionerne i modellen ud fra de fo-religgende spørgeskemadata. Forbindelsen til modellen er på Overforpligtelse
denne måde vist både for IHS, angina pectoris, koronare risi- kofaktorer, fysisk, psykisk og social funktion og for incidens af psykiatrisk sygdom. I Bosmas arbejde påvises endvidere, at Stor anstrengelse
Lav belønning
anstrengelses-belønnings-modellen og krav-kontrol-modellen er uafhængige prædiktorer for hjertesygdom. OR for debut af IHS var 2,98 for anstrengelses-belønnings-ubalance og kun 1,45 ved strain. Kupers artikel omhandler samme data som Stansfeld og Bosmas artikler, men over en længere periode, således at man i sidste fase (1997-1999) har kunnet anvende selve modellen. Stansfeld og Bosmas resultater bekræftedes i Fig. 1. Anstrengelses-belønnings-modellen [14], efter tilladelse fra forfatterne.
form af en relativ risiko (RR) for debut af IHS i opfølgningspe- 29. SEPTEMBER 2003
VIDENSKAB OG PRAKSIS |
Tabel 2. Oversigt over studier, hvor anstrengelses-belønnings-modellen er anvendt som eksponeringsmål for arbejdsbetinget stress.
Population
Forfatter
(% kvinder)
Eksponeringsmål
Effektmål
ERI: 3,59strain: 1,14(ikke signifikant) 1,23 for forhøjet kolesterolKvinder med overforpligtelse:OR 1,39 for forhøjet LDL-kolesterol sent skiftearbejde.
OR 1,33 for forhøjet kolesterol:HDL-ratio ved ERI og skifte-arbejde. Ingen særlig effekt afoverforpligtelse rioden på 1,4 og OR for hhv. dårlig fysisk og psykisk funktion sygefravær [21], selvvurderet helbred [21, 32], udbrændthed på 1,5 og 2,2. Kivimäki har på samme måde appliceret model- [28, 30], depression [34] og muskelsmerter [35]. Specielt ved- len på data fra 812 raske personer, der blev undersøgt i 1973. rørende studierne fra de fire tidligere østbloklande og fra Den kardiovaskulære mortalitet i perioden 1973-2001 var 2,4 Japan [33, 34] skal det bemærkes, at modellen således også ser hos personer med ERI og 2,2 hos personer med strain [20]. ud til at kunne appliceres på befolkninger med ikkevestlig Tværsnitsundersøgelserne har et vidt spektrum af effekt- mål: konventionelle risikofaktorer for IHS [22, 24, 27, 31, 37], Skifteholdsarbejde som helbredsmæssig risikofaktor er vel- 29. SEPTE
MBER 2003
VIDENSKAB OG PRAKSIS |
Tabel 2. Fortsat.
Population
Forfatter
(% kvinder)
Eksponeringsmål
Effektmål
ERI: RR for følelsesmæsig ud-mattelse 1,7RR for depersonalisering 1,6 arbejde, højere systolisk blodtrykog lavere vagal tonus.
Overforpligtelse viste ingensammenhæng med målingerne ved overforpligtigelse1,68.
Ved samtidig over-forpligtigelse ogstrain 2,19 kendt [38]. I et svensk studium fandtes sammenhæng mellem ner) og anstrengelses-belønnings-modellen ikke endeligt be- arbejdstid og anstrengelses-belønnings-modellen, som således eller afkræfter sammenhænge mellem de eksponeringer, der måske kan være en del af forklaringen på dette [26].
postuleres i modellen, og hormonforskydninger, der kan re- En kombinationseffekt ved samtidig ERI og overforplig- lateres til udvikling af sygdom. Anvendelse af biomarkører telse bekræftedes i tre studier af forskellige forskere [15, 30, 36], i stressforskningen er fortsat særdeles vanskelig grundet me- mens en forfatter ikke fandt en kombinationseffekt [27, 31].
I en række studier anvendes utraditionelle effektmål (heart Resultater fra en række undersøgelser [18, 34, 36] viser, at rate variability og stress-hormoner) [23, 29, 31, 32]. Studiernes de to stressmodeller identificerer forskellige aspekter af stress resultater er vanskelige at fortolke og lægger op til fremtidige på arbejdspladsen. Man kan diskutere, om den ene model er prospektive undersøgelser. Måske kan de inverse sammen- stærkere end den anden, men det må sammenfattende kon- hænge forklares som udtrætningsfænomen ved langvarigt kluderes, at man ikke kan udpege den ene model som væ- stress [39]. På nuværende tidspunkt må man konkludere, at rende »bedre« end den anden. Det vil være således, at den de få publicerede resultater vedrørende biomarkører for stress »stærkeste« model er den, der belyser en given populations (såsom adrenalin, noradrenalin, kortisol eller andre hormo- største belastning bedst. Der vil derfor i nogle tilfælde være 29. SEPTEMBER 2003
VIDENSKAB OG PRAKSIS |
tale om, at krav-kontrol-modellen er stærkest, mens anstren- disease: a cross-sectional study of a random sample of the Swedish popula- gelses-belønnings-modellen er stærkest i andre. Anstrengel- tion. Am J Public Health 1988;78:1336-42.
9. Kristensen TS. Job stress and cardiovascular disease: a theoretic critical re- ses-belønnings-modellen vil antagelig være den stærkeste view. J Occup Health Psychol 1996;1:246-60.
prædiktor i populationer med overvægt af personer med mel- 10. Schnall PL, Landsbergis PA. Job strain and cardiovascular disease. Annu Rev lemlange eller videregående uddannelser og karriereforløb 11. Netterstrøm B. Psycosocial arbejdsbelastning og iskæmisk hjertesygdom – en stigende andel af de erhvervsaktive, mens krav-kontrol- [disp]. København: Lægeforeningens forlag, 1993.
12. Siegrist J. Adverse health effects of high-effort/low-reward conditions. J Oc- modellen formentligt stærkest vil prædiktere IHS hos perso- 13. Siegrist J, Peter R, Georg W et al. Psycosocial and biobehavioral character- istics of hypertensive men with elevated atherogenis lipids. Atherosclerosis Anstrengelses-belønnings-modellen blev oprindelig ud- viklet til undersøgelse af stress og hjertesygdom hos mænd. 14. Peter R, Siegrist J. Chronic psychosocial stress at work and cardiovascular disease: the role of effort-reward imbalance. Int J Law Psychiatry 1999;22: Man skal imidlertid bemærke de samstemmende resultater fra WOLF-studiet og SHEEP-studiet [18, 36], hvor ERI-dimensio- 15. Siegrist J, Peter R. Job stressors and coping characteristics in work-related disease: issues of validity. Work and Stress 1994;8:130-40.
nen var af signifikant betydning for mænd, og overforpligtelse 16. Siegrist J, Peter R, Junge A et al. Low status control, high effort at work and var af signifikant betydning for kvinder. I det sidste studium ischemic heart disease: prospective evidence from blue-collar men. Soc Sci [36] forstærkedes sammenhængene ved tilstedeværelse af 17. Stansfeld SA, Bosma H, Hemingway H et al. Psychosocial work characteri- strain. Resultaterne peger på, at undersøgelser af stress bør stics and social support as predictors of SF-36 health functioning: The inkludere begge køn, og at analyser bør foretages separat for Whitehall II Study. Psychom Med 1998;60:247-55.
18. Bosma H, Peter R, Siegrist J et al. Two alternative job stress models and the risk of coronary heart disease. Am J Public Health 1998;88:68-74.
Vilkårene på arbejdsmarkedet er gennem de senere år 19. Stansfeld SA, Bosma H, Hemingway H et al. Work characteristics predict psychiatric disorders: prospective results from Whitehall II Study. Occup ændret voldsomt, således at en stadigt mindre del af arbejds- styrken arbejder med egentlig produktion, mens flere pga. 20. Kivimaki M, Leino-Arjas P, Luukkonen R et al. Work stress and risk of cardio- vascular mortality: prospective cohort study of industrial employees. BMJ udviklingen inden for informationsteknologien og tiltagende globalisering arbejder med mere serviceprægede arbejdsopga- 21. Peter R, Siegrist J. Chronic work stress, sickness absence, and hypertension in middle managers: general or specific sociological explanations? Soc Sci ver. Den enkelte er i stigende grad ansvarlig for sin egen kar- riere, og karriereforløb præges ofte af projektansættelser med 22. Siegrist J, Peter R, Cremer P et al. Chronic work stress is associated with atherogenic lipids and elevated fibrinogen in middle-aged men. J Int Med spring fra virksomhed til virksomhed. Dermed må man for- vente, at anstrengelses-belønnings-modellen vil få tiltagende 23. Siegrist J, Klein D, Voigt KH. Linking sociological with physiological data: the model of effort-reward imbalance at work. Acta Physiol Scand Suppl 1997; betydning fremover, og det er oplagt, at modellen bør indgå i fremtidige prospektive studier vedrørende betydningen af 24. Peter R, Alfredsson L, Hammar N et al. High effort, low reward, and cardio- vascular risk factors in employed Swedish men and women: baseline results from the WOLF Study. J Epidemiol Community Health 1998;52:540-7.
Adgang til anstrengelses-belønnings-modellens hjemme- 25. Peter R, Geissler H, Siegrist J. Associations of effort-reward imbalance at side fås via hjemmesiden www. uni-duesseldorf.de/Medical- work an reported symptoms in different groups of male and female public transport workers. Stress Med 1998;14:175-82.
Sociology/eri/measurement.htm, hvor spørgeskemaet også 26. Peter R, Alfredsson L, Knutsson A et al. Does a stressful psychosocial work kan findes på tysk, engelsk m.m. En dansk udgave kan rekvi- environment mediate the effects of shift work on cardiovascular risk factors? Scand J Work Environ Health 1999;25:376-81.
27. Vrijkotte TG, van Doornen LJ, de Geus EJ. Work stress and metabolic and SummaryNanna Hurwitz Eller:Presentation of the Effort Reward Model
hemostatic risk factors. Psychosom Med 1999;61:796-805.
– the new stress model.Ugeskr Læger 2003;165: 3815-3820 (!!TEST!!)The Effort Reward Model postulates that higher risk of stress is in a work situation with high effort and low reward. This is for one reason among others accepted if the person is overcommitted and constantly thinking of the
job and forgetting his own needs. In the literature most studies are cross sectional. These studies show associations between the dimensions of the model and risk factors of ischemic heart disease (IHD), manifest IHD as well as with many other parameters. The few prospective studies find that the model predicts future IHD. One case control study showed that effort reward imbalance among men and overcommitment among women was of significant importance for the development of ischemic heart disease. This points to the fact that the two genders perceive stressors differently. In the future research of work stress it is recommended to use the model and carry through analyses separately for both genders.
28. Bakker AB, Killmer CH, Siegrist J et al. Effort-reward imbalance and burnout among nurses. J Adv Nurs 2000;31:884-91.
Korrespondance: Nanna Hurwitz Eller, Morsøvej 49, DK-2720 Vanløse.
29. Hanson EK, Maas CJ, Meijman TF et al. Cortisol secretion throughout the day, perceptions of the work environment, and negative affect. Ann Behav Hillerød Sygehus, Arbejdsmedicinsk Klinik.
30. De Jonge J, Bosma H, Peter R et al. Job strain, effort-reward imbalance and Litteratur
employee well-being: a large-scale cross-sectional study. Soc Sci Med 2000; 1. Levi L, Levi I. Guidance on work-related stress – spice of life or kiss of death. Bruxelles: Office for Official Publication of the European Communities, 2000.
31. Vrijkotte TG, van Doornen LJ, de Geus EJ. Effects of work stress on ambula- 2. Kristensen TS, Kornitzer M, Alfredsson L et al. Social factors, work, stress tory blood pressure, heart rate, and heart rate variability. Hypertension 2000; and cardiovascular disease prevention in the European Union. Bruxelles: The 32. Hanson EK, Godaert GL, Maas CJ et al. Vagal cardiac control throughout 3. Cannon WB. The emergency function of the adrenal medulla in pain and the the day: the relative importance of effort-reward imbalance and within-day major emotions. Am J Physiol 1914;33:356-72.
measurements of mood, demand and satisfaction. Biol Psychol 2001;56: 4. Selye H. A syndrome produced by diverse nocuous agents. J Neuropsychiatry 33. Pikhart H, Bobak M, Siegrist J et al. Psychosocial work characteristics and 5. Marmot MG, Bosma H, Hemingway H et al. Contribution of job control and self rated health in four post-communist countries. J Epidemiol Community other risk factors to social variations in coronary heart disease incidence. 34. Tsutsumi A, Kayaba K, Theorell T et al. Association between job stress and 6. Kuper H, Singh-Manoux A, Siegrist J et al. When reciprocity fails: effort-re- depression among Japanese employees threatened by job loss in a com- ward imbalance in relation to coronary heart disease and health functioning parison between two complementary job-stress models. Scand J Work En- within the Whitehall II study. Occup Environ Med 2002;59:777-84.
7. Karasek R, Theorell T. Healthy work – stress, productivity, and the recon- 35. Joksimovic L, Starke D, van der Kneseback O et al. Perceived work stress, struction of working life. New York: Basic books, Inc., Publishers, 1990.
overcommitment, and self-reported musculoskeletal pain: a cross-sectional 8. Johnson JV, Hall EM. Job strain, work place social support and cardiovascular investigation. Int J Behav Med 2002;9:122-38.
29. SEPTE
MBER 2003
VIDENSKAB OG PRAKSIS |
36. Peter R, Siegrist J, Hallqvist J et al. Psychosocial work environment and myo- 38. Bøggild H, Knutsson A. Shift work, risk factors and cardiovascular disease. cardial infarction: improving risk estimation by combining two complement- Scand J Work Environ Health 1999;25:85-99.
ary job stress models in the SHEEP Study. J Epidemiol Community Health 39. Kristenson M, Orth-Gomér K, Kucinskienë Z et al. Attenuated cortisol re- sponse to a standardized stress test in Lithuanian versus Swedish men: The 37. Siegrist J, Peter R. Threat to occupational status control and cardiovascular LiVicordia Study. Int J Behav Med 1998;5:17-30.
Hyponatriæmi ved behandling med serotoningenoptagelseshæmmere Citalopram, escitalopram, fluoxetin, fluvoxamin, paroxetin og SSRI end ved andre antidepressiva (odds-ratio 3,9 [95% konfi- sertralin er antidepressiva af typen serotoningenoptagelses- densinterval 1,2-13,1]). Hos patienter over 65 år fandtes en sy- hæmmere (SSRI), hvis terapeutiske virkning formentlig ud- nergistisk effekt ved samtidig behandling med SSRI og diure- øves via en specifik hæmning af serotonins reabsorption. For- tika (odds-ratio 13,5 [95% konfidensinterval 1,8-101]), mens bruget af SSRI i Danmark har været jævnt stigende. I år 2000 brug af SSRI eller diuretika alene ikke var selvstændige risiko- fik mere end 176.000 patienter i primærsektoren udskrevet i alt 45 mio. definerede døgndoser (www.laegemiddelstyrel- Strachan & Shepherd [5] gennemgik retrospektivt journaler sen.dk). I alt 37% af brugerne var 65 år eller derover. Selv om fra alle indlæggelser på en gerontopsykiatrisk afdeling fra en SSRI er forbundet med en række bivirkninger, f.eks. gastro- etårsperiode (n = 55, alder 60-87 år). Hyponatriæmi fandtes intestinale gener, søvnbesvær, nervøsitet, agitation og seksu- hos 13 (24%) af de patienter, der var i SSRI-behandling. Otte elle dysfunktioner, antages bivirkningsprofilen især hos ældre patienter var blevet sat i behandling under indlæggelsen og at være mere tolerabel end ved tricykliske antidepressiva. fik diagnosticeret hyponatriæmi gennemsnitligt 12,5 dage ef- Som de traditionelle antidepressiva kan SSRI medføre hy- ter behandlingens start (spændvidde 4-28 dage). Ved et tilsva- ponatriæmi. Ved hyponatriæmi forstås serum-natrium (S-Na) rende retrospektivt studie af 108 patienter (gennemsnitsalder under 135 mmol/l. Der er stor og individuel variation i symp- 77,2 år) [6] fandtes hyponatriæmi (S-Na <135 mmol/l) hos otte tomerne, der som hovedregel ikke optræder før S-Na falder til af 32 patienter (25%), som blev behandlet med SSRI. Hos fire under 130 mmol/l. Symptomerne inkluderer almen utilpas-hed, kvalme, delirium og neurologiske deficit og kan derved give anledning til differentialdiagnostiske problemer. Læge-middelstyrelsens Bivirkningsnævn modtog i perioden 1997 til – Retrospektive opgørelser peger i retning af, at seroto- ningenoptagelseshæmmere (SSRI)-induceret hyponatri- 2002 i alt 879 rapporter om 1.227 bivirkninger til SSRI, hvor æmi optræder relativt hyppigt hos ældre, men der kausaliteten blev bedømt som mulig, sandsynlig eller sikker.
mangler prospektive, kontrollerede studier.
I alt 19 af disse omhandlede hyponatriæmi. Hyponatriæmi er – Man bør undersøge for SSRI-induceret hyponatriæmi en potentiel bivirkning ved alle SSRI, som er markedsført i ved uforklarede almensymptomer eller delirium, især Danmark [1-3]. I Lægemiddelkataloget (www.lk-online.dk) hvis patienten tidligere har haft episoder med hyponatri- angives, at hyponatriæmi er en sjælden bivirkning ved SSRI, æmi eller samtidig behandles med andre lægemidler, men retrospektive opgørelser tyder på, at denne bivirkning forekommer hyppigere hos visse patientgrupper, hvilket støt- – Tilstanden optræder inden for de første dage til uger ef- tes af vores empiriske erfaring fra arbejdet i geriatrisk klinik. ter behandlingens start, men kan være transient hos I et casekontrolstudie sammenlignedes patienter, der ved mindst en måling havde S-Na under 130 mmol/l, med alders- – Det foreslås, at serum-natrium måles rutinemæssigt, når og kønsmatchede kontrolpersoner, som havde normalt S-Na ældre patienter sættes i behandling med SSRI, navnlig [4]. Studiet viste, at brugere af antidepressiva havde en øget ri- hvis patienterne tidligere har haft episoder med hypona- siko for hyponatriæmi (odds-ratio 3,3 [95% konfidensinterval triæmi eller samtidig behandles med diuretika eller an- 1,3-8,6]). Efter kontrol for komorbiditet og anvendelse af an- dre lægemidler, som kan medføre hyponatriæmi.
dre lægemidler, som kan medføre hyponatriæmi, fandt man en klarere sammenhæng imellem hyponatriæmi og brug af

Source: http://www.ugeskriftforlaeger.dk/LF/UFL/2003/40/pdf/VP41545.pdf

jvascbr.com.br

E-PostEr PE-001 trAtAMENto CIrÚrGICo DE AAA CoM PrEsErVAÇÃo DE bandagem de baixa elasticidade e orientações quanto aos exercícios linfomioci- ENXErto rENAL néticos, todo o protocolo foi realizado no membro acometido e no contra-lateral. RODRIGO AGUIAR GUEDES; THIAGO CHARAMBA DUTRA; JOSE NESTOR RESULTADOS: No grupo 1 houve diferença cirtométrica significativa (p<0,05) AGUIA

magma.maths.usyd.edu.au

Irreducible Constituents of Monomial CharactersHTTP://SCIENZE-COMO.UNINSUBRIA.IT/PREVITALIH:= a subgroup of finite index, say n, of a group G;T := a right transversal of H in G, thus G =We assume that G be a subgroup of Sym(n);T × T becomes G-set via (s, t) · g := (s · g, t · g);The G-orbits on T × T are called orbitals;X := (T × T )//G a set of representatives of (H, H)-cosets;defin

Copyright © 2010-2014 Internet pdf articles